Pro Ventilation
Pro Ventilation blev stiftet i 1995 af far og søn – ingeniørerne Bjarne Nielsen og Ole Brenting. Udover Pro Ventilation består Pro Gruppen i dag også af Pro Køleteknik og Pro Bygningsautomatik. Ambitionen er at skabe innovative, gennemtestede og effektive løsninger på tværs af de forskellige fagområder og levere en effektiv og bred vifte af muligheder inden for ventilation, køling og intelligent styring – fra simple til de meget tekniske løsninger.
Pro Ventilation leverer effektive, stabile og bæredygtige løsninger indenfor ventilation og indeklima. De projekterer og monterer alle former for ventilationsanlæg og som teknikentreprenør, tilbyder de at udføre storentrepriser, fagentrepriser og projektledelse indenfor ventilation, køleanlæg og bygningsautomatik, herunder tværfaglig projektledelse.
Kundeporteføljen er primært på Sjælland og er godt fordelt på flere segmenter indenfor bl.a. pharma, industri, erhverv, bolig, storcentre og Københavns Lufthavn.
Virksomheden beskæftiger i dag 54 medarbejdere og har kontor i Rødovre.
Læs mere her: Pro Ventilation
Pro Ventilation leverer effektive, stabile og bæredygtige løsninger indenfor ventilation og indeklima. De projekterer og monterer alle former for ventilationsanlæg og som teknikentreprenør, tilbyder de at udføre storentrepriser, fagentrepriser og projektledelse indenfor ventilation, køleanlæg og bygningsautomatik, herunder tværfaglig projektledelse.
Kundeporteføljen er primært på Sjælland og er godt fordelt på flere segmenter indenfor bl.a. pharma, industri, erhverv, bolig, storcentre og Københavns Lufthavn.
Virksomheden beskæftiger i dag 54 medarbejdere og har kontor i Rødovre.
Læs mere her: Pro Ventilation
Serviceleder med faglig tyngde og kommercielt mindset
Ønsker du en nøglerolle i en førende virksomhed inden for ventilation, hvor du får ansvaret for kundeopgaver, serviceløsninger og teknisk sparring i en fagligt ledende funktion?
Så er din mulighed her.
Med reference til lederen af Serviceafdelingen og i tæt samarbejde med afdelingens 25 dedikerede medarbejdere – herunder teknikere, projektleder og servicekoordinator – bliver din opgave at udvikle forretningsomfanget med eksisterende kunder samt tiltrække nye.Pro Ventilation vækster – ikke bare for vækstens skyld, men fordi de er dygtige til det, de laver – og søger derfor en ekstra serviceleder, der vil være med til at løfte Serviceafdelingen til nye højder.
Dine vigtigste opgaver bliver:
- Kundeansvar: Udvikle og styrke relationer til både nye og eksisterende kunder gennem tæt dialog og proaktiv opfølgning.
- Opgavestyring: Have økonomisk og teknisk ansvar for egne serviceopgaver og mindre projekter – fra planlægning til fakturering.
- Tilbudsgivning: Foretage besigtigelser samt udarbejde kalkulationer og tilbud på service- og optimeringsopgaver.
- Faglig sparring: Supportere og samarbejde tæt med afdelingens serviceteknikere for at sikre høj kvalitet i opgaveløsningen.
- Servicekontrakter og rapportering: Håndtere servicekontrakter, sikre korrekt dokumentation og udarbejde forslag til energioptimering.
- Tværfagligt samarbejde: Bidrage til et stærkt samarbejde på tværs af afdelinger og sikre effektiv opgaveløsning med fokus på høj kundetilfredshed.
Du får frihed under ansvar og stor mulighed for at præge udviklingen i afdelingen.
Vi forestiller os, at du har en teknisk baggrund som for eksempel VVS-tekniker, installatør eller maskinmester samt et solidt kendskab til ventilationsbranchen – både teknisk og kommercielt.
Du har erfaring med ansvaret for serviceprojekter, tilbudsgivning og kundeudvikling og trives i en selvstændig rolle med mange kontaktflader og varierende opgaver. Derudover er du vant til at koordinere og samarbejde med teknikere og øvrige interne funktioner, og du har praktisk erfaring med anvendelse af IT-systemer til sagsstyring, håndtering af servicekontrakter, kundeopfølgning og fakturering.
Som person er du struktureret, løsningsorienteret og god til at skabe overblik. Du arbejder metodisk med fokus på både helhed og detaljer, og du er udadvendt, imødekommende og en naturlig teamplayer med et bredt fagligt netværk. Du tænker kommercielt og forretningsorienteret og har en stærk forståelse for både økonomiske sammenhænge og det tekniske fundament.
Du tilbydes en nøgleposition i en værdidrevet og sund virksomhed med et stærkt navn i branchen, en flad organisationsstruktur og kort vej fra idé til handling. Du bliver en del af et teknisk stærkt team af erfarne kolleger med høj anciennitet i branchen.
Klar til at tage næste skridt?
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Team Lead & Research Consultant Cecilie Hamp på 3076 3079.
Bemærk, at vi blot har behov for dit CV, når du søger stillingen. Din henvendelse behandles fortroligt og videregives ikke uden din accept.