Salgskonsulent til Aarhus

Icopal Entreprise ApS
Aarhus

Icopal Entreprise ApS

Icopal Entreprise er en del af BMI-koncernen med hovedkontor i London. Icopal Entreprise leverer tagløsninger over hele Danmark, både til nybyggeri og til renoveringer. Kundeskaren spænder vidt lige fra hovedentreprenører over tømrermestre til private og offentlige bygningsejere.

Se mere på www.icopal-tag.dk

Salgskonsulent til Aarhus 

Salgskonsulent, der kan bygge videre på allerede etablerede relationer og skabe nye samt sikre, at kunderne får de bedst mulige løsninger.

Det bliver din opgave at sælge Icopal Entreprises løsninger inden for tagdækning til større og mindre projekter i området.

Dine hovedopgaver bliver
  • At lave beregninger og kalkulationer på diverse udbudsmaterialer og følge dem ”i mål,” så kunderne oplever en god service. Når opgaverne er solgt, overleveres de til bygge-/entrepriselederne
  • Opsøge nye kunder, bl.a. bygnings- og boligejere, tømrermestre, hovedentreprenører og andre, der har opgaver inden for området
  • Kontakt til eksisterende kunder, således at de hele tiden har Icopal ”top of mind”
  • Arbejde tæt sammen med den øvrige organisation i bestræbelserne på at levere optimalt
For at komme i mål besidder du en høj grad af analytisk tilgang til dine opgaver, du evner at kombinere praktisk erfaring med sund fornuft, og du formår at involvere dine kolleger i dine opgaver til glæde for alle parter.

Du formår at være ”sælgende” uden at miste fokus på detaljen, og du evner at udfordre kunden, give konstruktiv feedback og omsætte de indhentede data til optimale løsninger.

Endvidere evner du at knytte kunderne tæt til dig qua din professionelle tilgang til opgaverne og den entusiasme, som du udstråler.

Din erfaring har du hentet fra et tilsvarende job i branchen eller en beslægtet branche inden for byggeriet. Alternativt har du arbejdet med projektledelse inden for byggeri, men nu kunne du godt tænke dig at være mere salgsorienteret. Du kunne også pt. arbejde som tagdækker, har snuset til lidt entrepriseledelse og kunne godt tænke dig at komme tættere på kunden som rådgiver/sælger.

Du tilbydes en meget spændende og udfordrende stilling i en af branchens førende virksomheder, en stilling, hvor du kan gøre en forskel, og hvor du kan bidrage til, at teamet bliver en succes. Løn- og ansættelsesforhold forhandles individuelt.




Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Senior Research Consultant Line Thorhauge på telefon 4940 8255.

Bemærk, at vi blot har behov for dit CV, når du søger stillingen. Din henvendelse behandles fortroligt og videregives ikke uden din accept.


Søg stilling

Login

Har du ikke en bruger?
Registrer dig her

Andre stillinger