Business Controller

Milton Huse
Horsens

Milton Huse

Milton Huse er en dansk og familiejet virksomhed. Virksomheden er velkonsolideret, velindtjenende og funderet på høje standarder for indsats, kvalitet og ordentlighed, der bl.a. udmønter sig i kvalitetsbyggeri til markedspris.

Siden opstarten har Milton Huse oplevet stor og fortsat vækst. Milton Huse var Gazelle-virksomhed i både 2017 og 2018 og beskæftiger nu ca. 200 medarbejdere fordelt over hele Danmark. Hovedkontoret ligger i Horsens.

Læs mere på: www.miltonhuse.dk

Business Controller

Hovedfokus på Business Controlling af Milton Huses forskellige forretningsenheder. Del af udviklingsdrevet økonomiafdeling og spændende vækstvirksomhed

Milton Huse bygger samlet set over 1.000 huse årligt sammen med en lang række underentreprenører. Virksomheden er bygget op om hovedkvarteret i Horsens og afdelinger ude i landet, der fungerer som selvstændige profitcentre.

Dit overordnede ansvar er business controlling af forretningsenheder og klargøring af månedsrapportering med fokus på igangværende arbejde samt aflevering af huse og salg. Du præsenterer afdelingsregnskaberne, sikrer det opdaterede produktionsstyringsværktøj og udarbejder ad hoc-analyser.

Du bidrager aktivt til at identificere forbedringsmuligheder i forhold til procesudvikling, automatisering og dataudnyttelse, og du bidrager ligeledes til at implementere disse, ligesom du deltager i tværgående organisatoriske teams og projekter.

Ambitiøs og kvalitetsbevidst controller
Du har en videregående økonomisk uddannelse og flere års erfaring som controller – gerne i en projektorienteret virksomhed. Du er yderst Excel-kyndig og har gerne kendskab til Navision og relevante BI-systemer.

Du er ambitiøs, resultatorienteret, ordentlig og omhyggelig, og du leverer kvalitet til tiden. Du er analytisk stærk, har et højt abstraktionsniveau og kan dermed hurtigt sætte dig ind i data og skabe indsigt. Du er udadvendt, positiv indstillet, engageret og er en samarbejdende teamplayer, der bidrager positivt til kollegaskabet. Du er som person klar til at tage fat i stort som småt og tale med høj som lav.

Du tilbydes en spændende stilling i et kompetent team i en dynamisk vækstvirksomhed, hvor du får mulighed for at gøre en forskel og sætte dit præg på processerne.




Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Research Consultant Eva Holm Mikkelsen på 2126 0290.

Bemærk, at vi blot har behov for dit CV, når du søger stillingen. Din henvendelse behandles fortroligt og videregives ikke uden din accept.

Søg stilling

Login

Har du ikke en bruger?
Registrer dig her

Andre stillinger