Udlejningsmægler

Dades A/S
Kongens Lyngby

Dades A/S

Dades har rødder tilbage til 1937, hvor frøhandleren Ejnar Danielsen investerede i sin første ejendom. I dag ligger hovedkontoret i Lyngby, og selskabet er ejet af Novo Holdings og Aase og Ejnar Danielsens Fond. Dades arbejder med aktivt ejerskab og et klart fokus på drift, kvalitet og værdiskabelse. Beslutninger træffes med et langsigtet perspektiv, hvor ordentlighed, købmandskab og ansvarlig udvikling af porteføljen er centrale værdier. 

Efter flere år med ekstern forvaltning er Dades nu i gang med at hjemtage forvaltningen og opbygge en stærk intern organisation. I den forbindelse etableres den interne udlejningsfunktion, hvor du får mulighed for at være med til at præge, hvordan udlejningsarbejdet skal drives og udvikles fremadrettet.

Ambitionen er at skabe et udlejningsteam, der kombinerer solid faglighed med energi og ejerskab – i en kultur præget af samarbejde, ordentlighed og et stærkt fællesskab.

Læs mere her

Udlejningsmægler hos Dades

Vær med til at skabe stærke lejerelationer og høj aktivitet i en markant erhvervsportefølje

Vil du arbejde med udlejning af attraktive erhvervsejendomme hos et af Danmarks største privatejede ejendomsselskaber? Hos Dades får du en central rolle i den samlede udlejningsproces fra første kontakt og fremvisning til forhandling og kontraktindgåelse. Som udlejningsmægler bliver du en vigtig del af kontorudlejningsteamet og får stor berøringsflade på tværs af organisationen.

Dine ansvarsområder:
  • Udlejning og forhandling. Du driver udlejningen af erhvervslejemål gennem hele processen fra første kundekontakt til kontraktindgåelse.
  • Lejerdialog og behovsafdækning. Du opbygger relationer til potentielle lejere, gennemfører fremvisninger og afdækker behov, så du kan matche den rigtige løsning med den rigtige kunde.
  • Kontrakter og dokumentation. Du forhandler lejevilkår og bidrager til udarbejdelse af erhvervslejekontrakter med blik for både kommercielle og juridiske forhold. Samtidig sikrer du professionel dokumentation og rådgivning i processen.
  • Tværgående samarbejde. Du arbejder tæt sammen med asset management, projektteamet samt eksterne mæglere og lejerådgivere for at skabe de bedst mulige udlejningsløsninger.
  • Markedsføring og leads. Du bidrager med input til markedsføring af ledige lejemål, følger op på leads og er med til at positionere de enkelte lejemål stærkt i markedet.
Din profil

Du har erfaring med erhvervsudlejning og et solidt kendskab til erhvervslejeloven samt udarbejdelse af lejekontrakter. Samtidig er du vant til at opbygge relationer, gennemføre forhandlinger og skabe fremdrift i udlejningsprocesser – gerne fra ejendomsbranchen eller en tilsvarende kommerciel rolle. 

Du arbejder struktureret, kommunikerer klart og formår at bevare overblikket over mange parallelle opgaver og interessenter. Derudover er du udadvendt, vedholdende og kommercielt orienteret og motiveres af at skabe resultater i fællesskab og værdi for både virksomhed og kunder.

Hvorfor vælge Dades?
  • Opbygning af ny funktion. Du får mulighed for at blive en del af en intern udlejningsfunktion under opbygning og være med til at præge arbejdsgange, samarbejdsflader og den fortsatte udvikling af området.
  • Spændende portefølje. Du kommer til at arbejde med en stor og varieret portefølje af erhvervsejendomme på attraktive lokationer og med stor kontaktflade til både kunder og branchen.
  • Flad organisation. Du får korte beslutningsveje og adgang til ledelsen. Dades er kendetegnet ved høj faglighed, tillid og et stærkt samarbejde på tværs af organisationen.
  • Udvikling og fællesskab. Du kommer til at arbejde i et miljø med højt humør, hvor viden deles, og hvor man hjælper hinanden med at nå fælles mål og udvikle sig både fagligt og personligt.


Praktiske oplysninger og ansøgning
Rekrutteringen varetages af Hansen Toft A/S. Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Research Consultant Trine Marie Witte på 2090 8788.
Bemærk, at vi kun har behov for dit CV, når du søger stillingen. Din henvendelse behandles fortroligt og videregives ikke uden din accept.


Søg stilling

Login

Har du ikke en bruger?
Registrer dig her

Andre stillinger