Aktuar til stilling som Senior Solution Consultant

SAS Institute , København

SAS Institute

SAS Institute er verdens største privatejede software-virksomhed og førende inden for Business Intelligence og Business Analytics. Siden 1976 har virksomheden givet deres kunder mulighed for at se nye muligheder og tage de rigtige beslutninger hurtigere ved at benytte brugervenligt analytisk software.

SAS Institute er verdensledende på markedet inden for forretningsanalyse og beskæftiger flere end 14.000 medarbejdere på verdensplan. SAS Institute servicerer flere end 80.000 af de største virksomheder og organisationer i 148 lande over hele verden, herunder 91 af de 100 bedste i Fortune Global 500.


Aktuar til stilling som Senior Solution Consultant

Rådgivning inden for risk management

Vil du have en unik mulighed for at blive ambassadør for et førende brand i software-industrien og samtidig få adgang til nogle af de stærkeste forsikringsselskaber i hele Norden? Så er dette absolut værd at kigge nærmere på. 

Du bliver kundernes betroede rådgiver
Opgaven er klar: Du skal rådgive om, analysere, udvikle og implementere it-løsninger hos nogle af de største og vigtigste kunder fra forsikringsbranchen i hele norden. Bl.a. bliver du involveret i den overordnede salgs- og implementeringsproces i større forsikringsprojekter inden for Risk Management. Du bidrager med din viden hos kunderne og assisterer dine kolleger i salgsteamet så salgsprocessen optimeres. I overskrifter skal du:

  • Rådgive kunderne i deres valg af de mest optimale it-løsninger fra SAS
  • Kortlægge kravene og udarbejde løsninger hos kunderne
  • Hjælpe kunderne med at sikre at de overholder lovmæssige krav i forsikringsbranchen
  • Gennemføre workshops og deltage i projekter hos forsikringskunder

Det er vigtigt, at kunderne oplever dig som en kompetent og betroet rådgiver. Det opnår du ved at være synlig ude hos kunderne på samtlige niveauer af organisationen. Det meste af din tid foregår ude hos kunderne, og du får hermed adgang til nogle af de stærkeste forsikringsselskaber i Danmark og resten af de nordiske lande. 

Engageret og disciplineret aktuar med mental parathed
Du har en baggrund som aktuar, har flere års erfaring med SAS-løsninger og har arbejdet i krydsfeltet mellem it og forretning. Det betyder, at du er på forkant med it-teknologien, har anvendt software som SAS og har kendskab til Solvency II eller lignende. Det siger sig selv, at erfaring fra forsikringsbranchen er et plus, men du kan også have arbejdet som konsulent eller rådgiver til kunder i sektoren.

Du er passioneret, energisk og mentalt parat til nye muligheder. Dine omgivelser kan mærke dit smittende engagement, og du arbejder både hårdt og disciplineret, samtidig med at du udviser høj grad af ansvarlighed. Du er synlig og trives rigtig godt i rollen, hvor du skal fastholde og udbygge stærke relationer, og du møder dine medmennesker i øjenhøjde med en naturlig og troværdig adfærd. Det kræver overblik og evnen til at prioritere. I forlængelse heraf får du også brug for dine gode kommunikationsevner, der gør, at du kan skabe en god dialog med mange forskellige mennesker, skriftligt og mundtligt. 



Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Senior Research Consultant Mette Rasmussen på 2218 1854. 

Bemærk, at vi blot har behov for dit CV, når du søger stillingen. Din henvendelse behandles fortroligt og videregives ikke uden din accept.
 

Log ind eller opret bruger for at søge stillingen

Er det første gang, du registrerer dit CV, opretter du en ny bruger: ”Opret bruger”.

Har du glemt dit login, brug: ”Glemt kodeord?”, hvorefter du vil modtage et link til at nulstille dine loginoplysninger.

OBS! Når du er logget ind eller har oprettet en bruger, søger du stillingen via “Søg stilling” nederst på annoncen.