Vice President International Sales

Danish Crown Foods (Tidligere Tulip Food Company) , Randers

Danish Crown Foods (Tidligere Tulip Food Company)

Danish Crown Foods eksporterer kødprodukter til omkring 120 lande verden over, omsætter for ca. 9 milliarder kroner årligt og beskæftiger godt 3.000 medarbejdere på kontorerne og de 15 fabrikker i Danmark, Sverige, Tyskland og Holland.

Danish Crown Foods arbejder passioneret med at hjælpe forbrugerne til en vellykket hverdag. Virksomheden råder over brands som Tulip, GØL, Mou, Den Grønne Slagter og Steff Houlberg – samt senest Slagter Munch-brandet.


En opgørelse fra det amerikanske konsulentfirma Brand Finance har kåret Tulip som det 15. mest værdifulde danske brand og i den seneste checkmåling, hvor motivation, engagement og medarbejdertilfredshed dokumenteres, placerede Danish Crown Foods sig markant højere end det almene arbejdsmarked.

Læs mere på www.danishcrown.com

Vice President International Sales

Overordnet globalt salgs- og kategoriansvar for Danish Crown Foods, International.

Ansvar for 36 medarbejdere globalt og en omsætning på ca. DDK 1 mia. fordelt på 120 lande.

I forlængelse af en række væsentlige opkøb i branchen, organisatoriske ændringer og for at fastholde fokus og vækst internationalt, søges en VP til International Sales.

Du driver organisationen, identificerer muligheder og udnytter det internationale potentiale

Med reference til CEO for Danish Crown Foods får du fuldt P/L- og indtjeningsansvar. Forretningsområdet består af en global salgsorganisation på 36 medarbejdere fordelt på flere kontinenter og funktioner, herunder Sales, Marketing & Innovation samt Costumer Service. Du leder organisationen gennem 6 mellemledere. Du bliver desuden en del af Executive Management-gruppen i Danish Crown Foods, som driver den overordnede strategiske retning.

Som overordnet ”direktør” for forretningsområdet International Sales, bliver din primære opgave at drive, udvikle og vækste den globale forretning, herunder ansvar for prissætning samt indtjening på tværs af produkter og markeder. Du får desuden ansvaret for at identificere og prioritere globale markedsmuligheder samt opdyrke disse – både nye lande og salgskanaler – og i forlængelse heraf lave en klar forretningsmæssig prioritering ift. ressourceallokering. En yderligere nøgleopgave er igennem markant fokus på og tæt samarbejde med distributørerne at sikre reelle gensidige win/win-partnerskaber.

Gennem den daglige ledelse af teamets medarbejdere, herunder løbende sparring, motivation og support, skaber du desuden det nødvendige fundament for fremtidig vækst. Du sikrer samtidig den rette organisering og de rette kompetencer i teamet.

Stærk international salgsleder med en bred kulturel forståelse

Vi forventer, at du har en bred global og strategisk salgserfaring samt erfaring med at opbygge nye markeder og kendskab til forskellige salgskanaler. Det vil være en stor fordel, hvis du har erfaring med salg i en eller flere af følgende områder: Asien, Mellemøsten eller Afrika og i forlængelse heraf har opnået en stærk kulturel forståelse. Du har ligeledes solid erfaring med salgsledelse – gerne med distanceledelse. Ideelt har du også erfaring fra retail-branchen. Vi forventer derudover, at du har en videregående kommerciel uddannelse og besidder dansk- og engelskkompetencer på forhandlingsniveau.

Du er ambitiøs, resultatorienteret og besidder et højt drive. Du er dygtig til at skabe relationer på alle niveauer og har en analytisk og strategisk salgstilgang. Du er naturligt tæt på forretningen og har forståelse for hele værdikæden og især kompleksiteten hos forbrugerne. Som leder har du en motiverende, coachende og delegerende stil, som evner at få organisationen til at løfte i flok og skabe fremdrift og vækst. Du er forandringsparat, kulturelt intelligent og rejsevant, da det forventes at man går forrest i udviklingen og opbygningen af både nye og eksisterende markeder.

Du tilbydes en helt central rolle i opbygningen af Danish Crown Foods globale forretning med rig mulighed for at udvikle og præge både rollen og den fremadrettede strategi for virksomheden globalt.


Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Research Consultant Tina Mølgaard Larsen på tlf. 2912 9149.

Bemærk, at vi blot har behov for dit CV, når du søger stillingen.

Din henvendelse behandles fortroligt og videregives ikke uden din accept.

Log ind eller opret bruger for at søge stillingen

Er det første gang, du registrerer dit CV, opretter du en ny bruger: ”Opret bruger”.

Har du glemt dit login, brug: ”Glemt kodeord?”, hvorefter du vil modtage et link til at nulstille dine loginoplysninger.

OBS! Når du er logget ind eller har oprettet en bruger, søger du stillingen via “Søg stilling” nederst på annoncen.

Andre stillinger

Country Manager

Anonym
Storkøbenhavn
Læs om stilling

Salgskonsulent

Autronica Fire and Security
Hvidovre eller Midtjylland
Læs om stilling

Partner Channel Manager

Metso Waste Recycling
Horsens
Læs om stilling