Business Area Manager Danmark

Telia , København

Telia

Telia Finance er en selvstændig virksomhed, som fungerer som finansieringsselskab for Telia Company, en af verdens største teleoperatører med 185 millioner kunder og 21.000 ansatte. På det danske marked er Telia Company det tredjestørste teleselskab og tilbyder innovative og konkurrencedygtige finansieringsløsninger tilpasset kunderne.

Telia Finance blev lanceret på det danske marked i 2016 og giver både BtC og BtB-kunder mulighed for at finansiere tablets, computere, mobiltelefoner og andet udstyr.

Læs mere på www.teliafinance.dk

Business Area Manager Danmark

Finansiering og telekommunikation

Vil du hjælpe kunderne med at være først i forhold til at kunne levere de nyeste tekniske løsninger inden for telekommunikation? Udviklingen går lynhurtigt, og gamle løsninger erstattes kontinuerligt af nye forbedrede løsninger. Det kræver hyppige nyanskaffelser, som skal finansieres.

Som Business Area Manager for Telia Finance tilbyder du kunderne innovative, smarte og tilpassede finansieringsløsninger, så de kan være opdaterede inden for telekommunikation.

Attraktiv finansiering af den nyeste teknologi
Du bliver en del af Telia Finance Nordic Consumer Team med base i København. Telia Finance består i alt af 125 medarbejdere, hvor de fleste er tilknyttet HQ Stockholm, og resten har base i Norge, Finland og Danmark.

Til dagligt arbejder du tæt sammen med dine danske kolleger, og du positioner Telia Finance endnu stærkere på det danske marked. Du arbejder på tværs af hele organisationen og sikrer, at dine danske interne stakeholders har skarp fokus på finansieringsmulighederne for kunderne. Mulighederne dækker alt fra engangskøb til abonnementer.

Som Business Area Manager er du desuden ansvarlig for:

  • Udarbejde og implementere kommercielle tiltag
  • Sørge for at tilbyde kunderne simple transparente løsninger, som matcher deres ønsker
  • Sikre simple finansieringsmuligheder, som gør det nemt for Telia Company at tilbyde kunderne udbuddet af gadgets (tablets, computere, mobiltelefoner etc.)
  • Analyse markedstendenser og benchmarke op imod egne tiltag for at være på forkant med finansieringsmuligheder
  • Overholde deadlines for lancering af go-to-market strategier

Du refererer til Chief Commercial Officer, Telia Finance AB, som er tilknyttet HQ i Stockholm. Du vil ofte sparre med dine kolleger i Stockholm og de Business Area Managers, som er ansvarlige for de øvrige nordiske lande.

Selvkørende i et net af interessenter
Du er uddannet cand.merc. eller lignende inden for marketing kombineret med økonomi. Det er vigtigt, du har en god økonomisk/finansiel forståelse og har erfaring med at planlægge og implementere marketingaktiviteter, der understøtter finansielle produkter. Du behersker dansk og engelsk i tale og skrift.

Det er vigtigt, at du er selvkørende – du ser Telia Finance i Danmark som din forretning. Du er en formidabel relationsopbygger, som evner at håndtere og yde service til en stor gruppe interessenter. Tålmodighed er fundamentet for implementering af nye funktioner og produkter.

Med dine gode kommunikations- og forhandlingsevner samt analytiske tilgang forstår du at omsætte komplekse problemstillinger til simple løsninger.

Du trives i en dynamisk og kompleks virksomhed med en uformel og ligeværdig tone med plads til humor. Åben dialog, faglig sparring og et stærkt socialt fællesskab er vigtige omdrejningspunkter i Telia Company.

Succesen for Telia Finance i Danmark afhænger meget af dig – det betyder, at der er frihed til at være kreativ. Du får en central rolle i en ambitiøs og dynamisk koncern med engagerede og kompetente kolleger.

__________________________________________________________________________________________________________

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Research Consultant Majbritt Kock Simonsen på mobil 2628 3821.

Bemærk, at vi blot har behov for dit CV, når du søger stillingen. Din henvendelse behandles fortroligt og videregives ikke uden din accept.

Log ind eller opret bruger for at søge stillingen

Er det første gang, du registrerer dit CV, opretter du en ny bruger: ”Opret bruger”.

Har du glemt dit login, brug: ”Glemt kodeord?”, hvorefter du vil modtage et link til at nulstille dine loginoplysninger.

OBS! Når du er logget ind eller har oprettet en bruger, søger du stillingen via “Søg stilling” nederst på annoncen.

Andre stillinger

Country Manager

Anonym
Storkøbenhavn
Læs om stilling

Salgskonsulent

Autronica Fire and Security
Hvidovre eller Midtjylland
Læs om stilling

Partner Channel Manager

Metso Waste Recycling
Horsens
Læs om stilling