Dynamisk og forretningsorienteret CFO

Aurora Nordic A/S , Odense

Aurora Nordic A/S

Aurora Nordic A/S er en nystartet virksomhed, som er i fuld gang med at opbygge Europas største produktion af medicinsk cannabis. Visionen er at tilbyde Europas patienter medicinske cannabis produkter af høj kvalitet som en effektiv behandling for en bred vifte af medicinske tilstande. 


Aurora Nordic A/S er et joint venture mellem Alfred Pedersen & Søn og Aurora Inc. Den canadiske virksomhed Aurora Inc. er en af verdens største cannabis-relaterede virksomheder, og dækker bredt henover bl.a. cannabisdyrkning, medicinproduktion, distribution, forskning og udvikling, projektering af cannabisvæksthuse, drift af cannabisklinikker og uddannelse af sundhedspersonale. 


Virksomhedens styrke ligger i kombinationen af canadiernes store viden og erfaring i alle aspekter af cannabisproduktion og den solide danske tradition for effektiv og kvalitetsorienteret gartneridrift.
Til videreudvikling af økonomi- og finansfunktionen søges:
 

Dynamisk og forretningsorienteret CFO 


Har du erfaring med international rapportering (IFRS), og kan du udvikle en effektiv økonomifunktion? 


Aurora Nordic er first-mover inden for medicinsk cannabis i Danmark. Som led i den ledelsesmæssige og organisatoriske udvikling søges en CFO til en spændende stilling, hvor du bliver leder af en økonomi- og finansfunktion, som p.t. beskæftiger yderligere to medarbejdere.


Du vil som CFO få til opgave at opbygge og udvikle en effektiv og digital drevet økonomi- og finansfunktion, der leverer en retvisende økonomisk styring og rapportering til såvel ledelsen som ejerkredsen. 
På kort sigt sætter du rammen for ledelsesrapportering, etablering af KPI’er, sikrer løbende rapportering efter IFRS/SOX-krav, rådgiver og sparrer omkring likviditetsbehov, projektstyring mm. samtidigt med, at du udvikler processer, systemer, medarbejdere mm i henhold til selskabets vækstplaner.  


På længere sigt bidrager du til opbygning af budgetter/budgetsprocesser og udvikling af den samlede forretning gennem sparring på tværs af organisationen, så en effektiv og rentabel drift af forretningen sikres. Spændende opgaver, hvor du får en unik mulighed for at udvikle afdelingen og sætte dit præg på forretningen i takt med selskabets vækst.  


Du er formodentlig cand.merc., HD, eller Revisor med et solidt afsæt fra en moderne økonomi- & finansfunktion. Du har erfaring fra en international virksomhed med opdateret viden og erfaring med IFRS og gerne SOX. Din baggrund er som CFO, Finance Manager, Chefcontroller eller lignede fra en produktion-, handels-, eller servicevirksomhed. Du er ambitiøs, fagligt dygtig og sidder i en lignende lederstilling i dag eller ønsker at gå ledelsesvejen karrieremæssigt. 


Du behersker IT-værktøjer og systemer som Excel, ERP-systemer mm, er vant til et internationalt samarbejde og behersker dansk og engelsk i skrift og tale. 


Du tilbydes en unik mulighed for at påvirke og udvikle den nuværende økonomi- og finansfunktion og samtidig være en del af en spændende rejse i et nyetableret selskab med markante vækstambitioner.  

__________________________________________________________________________________________________________________
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Senior Research Consultant Karin Granstrøm på 2064 1245.  


Bemærk, at vi blot har behov for dit CV, når du søger stillingen. Din henvendelse behandles fortroligt og videregives ikke uden din accept.
 

Log ind eller opret bruger for at søge stillingen