Group Financial Controller

TripleNine Group A/S , Esbjerg

TripleNine Group A/S

TripleNine Group er en global aktør inden for fiskemel og -olie. Gruppen er meget international med aktiviteter på flere kontinenter og med datterselskaber i Chile og Norge. Forretningsmodellen er baseret på en fuld værdikæde med indkøb af råvarer, forarbejdning samt international afsætning og leverance af produkterne.

Kulturen er præget af dynamik og handlekraft. Der er ikke langt fra idé til handling, og der er en klar ambition for den videre udvikling af koncernen. TripleNine ønsker vækst og har desuden fokus på at være førende inden for teknologi og på at drive en effektiv forretning. Elementer som bæredygtighed og en ansvarlig udnyttelse af havets ressourcer indgår i gruppens værdigrundlag.

Gruppen har hovedkvarter i Esbjerg og beskæftiger ca. 300 medarbejdere. Omsætningen var i 2018 1,1 mia. DKK i det danske selskab og 1,6 mia. DKK samlet i gruppen.

Læs mere på www.999.dk

Group Financial Controller

Til en nyoprettet stilling søges en Group Financial Controller, som med reference til Group CFO skal bidrage til at udvikle økonomifunktionen i TripleNine. Du indgår i et finansteam på i alt syv medarbejdere og har en central rolle i forhold til at skabe forbedringer i procedurerne og øget effektivitet.

Du har tæt sparring med CFO og øvrige kolleger, og du er også i dialog med forretningen.


Dine opgaver er blandt andet:

  • at sikre en valid og rettidig rapportering. Det forventes, at du udfordrer tallene og giver den nødvendige sparring.
  • at skabe overblik og sikre den rette rapporteringsstruktur.
  • konsolidering på group-niveau.
  • udarbejdelse af procesbeskrivelser og instrukser.
  • udarbejdelse af business cases, konsekvensberegninger og andre analyser til forretningen.
  • TP-dokumentation.

Rollen medfører samarbejde med produktionsenhederne og i et vist omfang med det norske selskab Koppernæs, som er hovedaktionær i TripleNine Group.

Har du mod på at bidrage til den fortsatte professionalisering?

Den rette kandidat har allerede erfaring med regnskab, rapportering og controlling. Du er fortrolig med at udarbejde og raffinere rapporterne, og du formår at koble tal og forretning, så du kan fokusere på de rette nøgletal i formidlingen.

Erfaring fra en koncern er en klar fordel, og det er ligeledes en fordel, hvis du er vant til at arbejde på tværs af landegrænser og lokationer. Du er måske allerede Controller og har mod på en mere central rolle i en international koncern. Du mestrer selvfølgelig engelsk på professionelt niveau. Excel er et af dine foretrukne værktøjer, og du har generelt flair for IT.

Stillingen giver dig mulighed for at være med til at løfte økonomifunktionen til næste niveau. TripleNine er en velfungerende og velindtjenende koncern, men behovet for kontinuerlige forbedringer gør, at der er behov for løbende udvikling af organisation og processer. Det får du her en chance for at blive en del af.

 


Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Senior Research Consultant Marianne Fink Stidsen på tlf. 2931 2465

Bemærk, at vi blot har behov for dit CV, når du søger stillingen. Din henvendelse behandles fortroligt og videregives ikke uden din accept.

Log ind eller opret bruger for at søge stillingen

Når du er logget ind eller har oprettet en bruger, søger du stillingen via “Søg stilling” nederst på annoncen.