Daglig leder og medejer – træindustrien

Stoffer Retail Solutions , Silkeborg

Stoffer Retail Solutions

Stoffer Retail Solutions er specialiseret i udvikling og opbygning af butiksinventar og shop-i-shop løsninger med egen produktion og værksted. Virksomheden er dansk- og privatejet, beskæftiger ca. 15 medarbejdere og er beliggende ved Silkeborg. 

Læs mere på: https://stofferretailsolutions.dk/

Daglig leder og medejer – træindustrien


Vil du være daglig leder i en spændende, mindre, projektorienteret virksomhed med vækstambitioner? Og motiveres du af muligheden for medejerskab? Så har vi måske jobbet til dig!

Stoffer Retail Solutions ejes af Jan Kristoffersen. Da han i dagligdagen bruger sin tid ”i marken”, primært på butiksopbygning og på relationssalg til eksisterende kunder, har virksomheden brug for en dygtig, daglig leder.

Du får reference til ejeren, reference fra organisationens medarbejdere og ansvaret for produktion, tegning/kalkulation, salg samt økonomi/administration. Virksomhedens montører refererer direkte til ejeren.

Dine opgaver vil spænde bredt, som det er naturligt i en mindre virksomhed. Fra ledelse af organisation/produktion til indkøb, produktudvikling og procesudvikling, ligesom du involveres i de mere salgs- og udførselsrelaterede områder som tegningsarbejde, bestykning, kalkulation, udbud/tilbud, kundemøder og butiksbesøg. 

Du har flere års ledelseserfaring, en relevant teknisk uddannelse og sandsynligvis erfaring fra træindustrien. Har du erfaring med ledelse i en mindre virksomhed og erfaring fra en ordreproducerende projektvirksomhed, vil det naturligvis være en fordel i stillingen. Tilsvarende vil erfaring med at tegne, bestykke og kalkulere være en fordel.

Som person er du både resultat- og samarbejdsorienteret. Du har et stort drive, en god energi og arbejder løsningsorienteret. Du arbejder systematisk og har en naturlig gennemslagskraft. Desuden er du forhandlingsvant og en god købmand.

Du tilbydes en spændende stilling med meget store muligheder for at påvirke virksomhedens udvikling og selv blive del af ejerkredsen.
 


Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Research Consultant Majbrit Kock Simonsen på 2628 3821

Bemærk, at vi blot har behov for dit CV, når du søger stillingen. Din henvendelse behandles fortroligt og videregives ikke uden din accept.
 

Log ind eller opret bruger for at søge stillingen

Er det første gang, du registrerer dit CV, opretter du en ny bruger: ”Opret bruger”.

Har du glemt dit login, brug: ”Glemt kodeord?”, hvorefter du vil modtage et link til at nulstille dine loginoplysninger.

OBS! Når du er logget ind eller har oprettet en bruger, søger du stillingen via “Søg stilling” nederst på annoncen. Herefter får du en bekræftelse på modtagelse vist på skærmen.