CFO

Nyt Nationalt Gasdistributionsselskab , Viborg

Nyt Nationalt Gasdistributionsselskab

De to regionale gasdistributører Dansk Gas Distribution og HMN GasNet fusionerer og danner et landsdækkende gasdistributionsselskab.

Selskabet og det danske gasnet er en del af Danmarks grønne omstilling. Som nationalt selskab er vi ansvarlige for sikker og stabil leverance af gas til produktion, transport og opvarmning over hele landet.

Vi arbejder målrettet på at udnytte Danmarks store potentiale for grøn gas. Vi tilkobler biogasanlæg over hele landet, så 30 procent af den danske gas er CO2-neutral i 2023.

Vi har 430 ansatte, over 400.000 kunder og en omsætning på 1,4 mia kroner.

CFO

Stor politisk bevågenhed og en del af den grønne omstilling

Kan du løfte opgaven med at samle og forene ressourcerne i en organisation, der består af mennesker fra mange forskellige kulturer, samtidig med at du indfrier store krav til udarbejdelse af regnskaber for det det nye danske gasdistributionsselskab? Hvis ja, er du lige den, vi er på udkig efter. 


Opbygning af ny organisation samt ansvar for regnskabsaflæggelse 
Du bidrager kommercielt og strategisk med opbygningen af Nyt Nationalt Gasdistributionsselskab (NNG - arbejdstitel). Virksomheden er en fusion mellem Dansk Gas Distribution og Hovedstadens/Midt/Nord Gasnet. Her får du det overordnede ansvar for 40 medarbejdere i økonomi og IT, som skal samles i selskabets nye hovedkontor i Viborg. En af hovedopgaverne for dig som leder er at sikre motivation, engagement og kontinuitet samtidig med, at du opbygger afdelingen i det nye domicil.

Det vil være dit ansvar at aflægge både et almindeligt årsregnskab samt et regulatorisk regnskab, der udarbejdes efter regler inden for energiforsyning i Danmark. Koncernregnskabet skal udarbejdes for seks juridiske enheder – en proces, som med tiden vil blive enklere i forbindelse med en række kommende fusioner. I overskrifter skal du:

  • opbygge organisationens kernekompetencer og ressourcer 
  • skabe og understøtte en ny og samlende kultur i afdelingen 
  • aflægge de to regnskaber i overensstemmelse med interne og eksterne krav
  • stå i spidsen for implementering af nye og effektive digitale processer, IT-systemer, herunder nyt ERP-system
  • forenkle og effektivisere de mange forskellige arbejdsgange
  • deltage i fusionen af en række juridiske selskaber

Du får med andre ord spændende og bredt favnende ansvarsområder og opgaver, hvor du bidrager til den overordnede strategi og medvirker til at sikre effektiviseringer. Sideløbende hermed imødekommer du virksomhedens overordnede målsætning inden for kerneområder som kvalitet, leveringssikkerhed og grøn omstilling.

Stærk forandringsleder med solid finansiel værktøjskasse
Du har muligvis en uddannelse inden for finans eller økonomi, eller du har på anden vis kvalificeret dig til at påtage dig en rolle som CFO.

Derudover har du enten erfaring fra en forsyningsvirksomhed, en region eller kommune eller fra sundhedssektoren, hvor sikkerhed, politisk tæft og optimering er dagligdag. Har du kendskab til eller erfaring med regulatorisk regnskabsaflæggelse er det en fordel. Under alle omstændigheder har du erfaring som CFO og alle de opgaver, der er i en økonomifunktion. Du har tidligere været forandringsleder og stået i spidsen for turnaround af virksomheder, og du kombinerer dine regnskabsmæssige og forretningsanalytiske kompetencer til gavn for den samlede ledelse.

Som leder går du forrest og motiverer via synlighed og klar tale. Du har evnen til at få folk til at følge dine ideer, og du bruger din eksekveringskraft og troværdighed til at få organisationen til at spille sammen og vokse med opgaverne. Du har politisk tæft og trives godt i et miljø, som har stor samfundsmæssig bevågenhed.

__________________________________________________________________________________________________________________

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte os på 7025 0407. Vi holder sommerferie i ugerne 29 og 30.

Bemærk, at vi blot har behov for dit CV, når du søger stillingen. Din henvendelse behandles fortroligt og videregives ikke uden din accept.


 

Log ind eller opret bruger for at søge stillingen

Når du er logget ind eller har oprettet en bruger, søger du stillingen via “Søg stilling” nederst på annoncen.

Andre stillinger

CFO

MacArtney A/S
Hjerting ved Esbjerg
Læs om stilling

Regnskabs- og administrationschef

Them Andelsmejeri
Them v/ Silkeborg
Læs om stilling