CEO

Dialog Data A/S , Vejle

Dialog Data A/S

Dialog Data A/S har siden sin opstart i 1993 haft et dedikeret og målrettet fokus på brugen af og mulighederne inden for Business Intelligence. Virksomheden blev stiftet i 1993 og indgik i 2017 et strategisk samarbejde med Roesgaard & Partners.

Dialog Data er etableret på basis af en stor interesse for at udvikle, sælge og implementere stærke business intelligence-løsninger, og siden opstarten har Dialog Data formået at opbygge og fastholde en stærk kundeportefølje. 

Virksomheden beskæftiger i dag 17 medarbejdere og har kontor i Vejle.

Læs mere på www.dialogdata.dk

CEO

Kan du udvikle forretningen i en branche præget af vækst, innovation og konkurrence, og har du en inspirerende lederstil, der motiverer og samler teamet? Som CEO hos Dialog Data får du muligheden for at bygge videre på mere end 25 års erfaringen inden for rådgivning, udvikling og implementering af business performance-løsninger. Udover anerkendte business intelligence-løsninger, leverer Dialog Data engagerede konsulenter med høj faglighed og et stærkt drive.

Du kan afklare strategien og motivere organisationen

Som CEO får du det overordnede ansvar for de fremtidige resultater og den strategiske udvikling af virksomheden. I tæt samarbejde med bestyrelsen vil du stå i spidsen for en voksende organisation, hvor faglighed, dedikation, udviklingslyst og tætte kunderelationer er nøgleord. 
Målet er at vækste forretningen, udvide markedsandele og realisere betydeligt uudnyttet potentiale hos eksisterende og nye kunder. I rollen som CEO har du også en væsentlig opgave i at aligne forretningen og indsatserne og i dagligdagen være en synlig, aktiv og inspirerende leder, som formår at få organisationen med på rejsen.  

I overskrifter skal du have fokus på at:

  • Afklare de strategiske mål med bestyrelsen og efterfølgende sikre involvering, engagement og implementering i hele organisationen 
  • Optimere virksomhedens kerneprocesser og sikre optimal udnyttelse af alle ressourcer
  • Sikre økonomiske styring og opfølgning
  • Opbygge en organisation, der effektivt understøtter de strategiske mål 
  • Fastholde fokus på markedsudvikling og igangsætte aktiviteter, der sikrer bedre udnyttelse og realisering af potentialet hos virksomhedens kunder
  • Udvikle kulturen hos Dialog Data i en positiv retning, som skaber værdi for medarbejdere og kunder  

Hos Dialog Data kan du se frem til at blive en del af en mindre virksomhed med et stort udviklingsmæssigt potentiale og et program af business intelligence-løsninger, som er bredt anerkendt og anvendt af danske og internationale virksomheder. Som CEO bliver du altså en helt central spiller, når Dialog Data i fremtiden forventer at vækste forretningen betydeligt. 

Du er handlekraftig og udviklingsorienteret med tydelig flair for ledelse

Du har en relevant videregående uddannelse, og har tidligere slået dine folder i en teknologi virksomhed, gerne indenfor Business Intelligence segmentet. Du har erfaring med daglig ledelse af højt faglige og specialiserede medarbejdere, og du har tidligere vist at du kan få en visionær strategi til at leve i organisationen.

Du har en stærk viden om salg af konsulentydelser, og dit kommercielle mindset gør, at du trives godt med tæt kontakt til virksomhedens kunder og øvrige samarbejdspartnere. Derudover er du stærk inden for økonomisk styring, opfølgning og rapportering, og du har tydelige analytiske og strategiske kompetencer. Qua din brede forretningsforståelse og erfaring evner du at optimere og strukturere forretningen, så kompetencer og ressourcer anvendes bedst muligt.  

Som leder er du samlende og synlig, og du har en klar hands-on tilgang til din egen rolle i den daglige drift. Du er involverende, og du tror på, at commitment og initiativ hos medarbejderne skabes via en motiverende og uddelegerende lederstil. 
Som person er du målrettet, handlekraftig og ambitiøs, men også lydhør, troværdig og empatisk. Du er behagelig at samarbejde med, og du indgår på en positiv måde i relationen til både medarbejdere, kunder og bestyrelse. Du er modig og udviklingsorienteret, og du tør udfordre status quo.


Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Managment Consultant Kristian Aagaard på 20526695

Bemærk, at vi blot har behov for dit CV, når du søger stillingen. Din henvendelse behandles fortroligt og videregives ikke uden din accept.

Log ind eller opret bruger for at søge stillingen

Er det første gang, du registrerer dit CV, opretter du en ny bruger: ”Opret bruger”.

Har du glemt dit login, brug: ”Glemt kodeord?”, hvorefter du vil modtage et link til at nulstille dine loginoplysninger.

OBS! Når du er logget ind eller har oprettet en bruger, søger du stillingen via “Søg stilling” nederst på annoncen. Herefter får du en bekræftelse på modtagelse vist på skærmen.