Group Business Controller

GPV , Vejle

GPV

GPV er en kundedrevet EMS (Electronic Manufacturing Services) partner med produktion i Danmark, Schweiz, Østrig, Tyskland, Slovakiet, Thailand, Sri Lanka, Kina og Mexico. Koncernen, der er ejet af Schouw & Co. har en omsætning på ca. 2,7 mia. DKK, og virksomheden beskæftiger ca. 4000 medarbejdere worldwide. Det administrative hovedkontor er netop flyttet til Vejle. Læs mere på www.gpv-group.com

Business Controller

Talentfuld økonom til global koncern

For at sikre den nødvendige kapacitet i GPV Group Finance søges en business controller. Du bliver en væsentlig aktør i udviklingen af produktionsenhedernes økonomiske performance gennem en proaktiv sparring og opfølgning.  Derudover vil du deltage i udvikling og implementering af analysemodeller, budget- og forecast systemer, rapporteringsmodeller og diverse ad-hoc analyser. Du refererer direkte til koncernens Finance Director.

Du får en høj grad af alsidighed i din dagligdag kombineret med et internationalt samarbejde med produktionssites i hele verden. 
Du har en relevant videregående driftsøkonomisk uddannelse som f.eks. cand.merc. eller cand.oecon., alternativt har du en revisor baggrund kombineret med driftsøkonomisk erfaring fra en produktionsvirksomhed. Du sidder i et lignende job i en større virksomhed/koncern, men ønsker at blive involveret i en række forskellige ad-hoc opgaver i en vækstorienteret virksomhed med fabrikker i 3 forskellige verdensdele.

Veludviklede analytiske evner kombineret med evnen til at ”se gennem tallene” i en kompleks virksomhed er afgørende for at få succes, ligesom en struktureret, kvalitetsbevidst og omhyggelig arbejdsform er afgørende. Du er engageret, selvkørende og har gode samarbejds- og kommunikationsevner.

Du bliver en del af et team af nøglepersoner, der skal være med til at sikre, at finans kan understøtte en koncern, der omsætter for +3 mia. kr. i løbet af få år. 

Ansættelsesvilkårene forhandles på et konkurrencedygtigt niveau.
__________________________________________________________________________________________________________________

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Senior Research Consultant Tina Larsen på 2912 9149. Din henvendelse behandles fortroligt og videregives ikke uden din accept.

Bemærk, at vi blot har behov for dit CV, når du søger stillingen. Din henvendelse behandles fortroligt og videregives ikke uden din accept.

Log ind eller opret bruger for at søge stillingen

Når du er logget ind eller har oprettet en bruger, søger du stillingen via “Søg stilling” nederst på annoncen.

Andre stillinger

CFO

MacArtney A/S
Hjerting ved Esbjerg
Læs om stilling

Regnskabs- og administrationschef

Them Andelsmejeri
Them v/ Silkeborg
Læs om stilling