Vi holder sommerferielukket i uge 29 og 30, og du kan derfor forvente længere svartider i løbet af sommeren. God sommer!

2 Global Account Directors

Mobile Industrial Robots A/S , Odense

Mobile Industrial Robots A/S

Mobile Industrial Robots er beliggende i Odense og er den globale markedsleder inden for mobile collaborative robotter. MiR udvikler og markedsfører branchens mest avancerede samarbejdende og sikre autonome mobile robotter, der hurtigt, nemt og omkostningseffektivt styrer intern logistik. MiR har et globalt distributionsnet i mere end 40 lande med regionale kontorer i New York, San Diego, Singapore, Barcelona og Shanghai. Virksomheden beskæftiger pt. ca. 200 medarbejdere – hvilket er en fordobling inden for 12 måneder. Virksomheden er ejet af den amerikanske koncern Teradyne. 

Læs mere på: www.mobile-industrial-robots.com 
 

2 Global Account Directors – FMCG & Logistics

Markedsudvikling og salg af MiR robotter til nogle af verdens største virksomheder

Kan du rådgive de største globale virksomheder om anvendelse af collaborative robotter til at styre deres interne logistik? Hvis du samtidig har enestående evner for at skabe relationer og salg i verdensklasse, så får du nu en særdeles attraktiv mulighed for at blive en væsentlig deltager i en succeshistorie.

Du bliver frontløber for en hel industri og færdes blandt de absolut største virksomheder
Du kommer til at drive et globalt set-up inden for dit brancheområde. Det betyder, at du koordinerer, sælger og implementer komplekse løsninger i tæt samarbejde med partnere til virksomheder, der står med et særligt stort potentiale inden for logistikoptimering. 

Kunderne efterspørger assistance og rådgivning, og det er din fornemmeste opgave at kvalificere initiativerne og udbrede effektiviseringsløsningerne på tværs af både kunder og industrier. Kort sagt, skal du oparbejde et stærkt og gennemarbejdet grundlag for markant mersalg af robotter. Derudover er nogle af nøgleopgaverne, at:

  • Identificere, udvælge og skabe kontakt til eksisterende og nye accounts med et særligt stort potentiale. 
  • Designe og udarbejde langsigtede samarbejdsaftaler med Globale Accounts med henblik på inddragelse og overlevering til de lokale systemintegratorer. 
  • Bidrage til produkternes øgede udbredelse igennem opbygning af bl.a. effektive kunderelationer og dokumentering af resultater.

International erfaring med rådgivning og salg
Du har måske en uddannelse på kandidatniveau, men det er langt vigtigere, at du har bevist, at du kan omsætte forretningsmuligheder til øget salg og kan begå dig på øverste beslutningsniveau i højt professionaliserede virksomheder. Du taler og skriver flydende engelsk, og meget gerne endnu et fremmedsprog. Der er helt naturligt en del rejseaktivitet forbundet med dette job, og derfor skal du regne med ca 60-80 rejsedage om året. Du er en stærk stakeholder manager og har stor international erfaring med rådgivning og salg af produkter eller serviceydelser til globale accounts inden for transport, logistik eller FMCG. Du kommunikerer klart og tydeligt, og formår på den måde at formidle dine budskaber på overbevisende facon.

Stillingen giver uanede muligheder for faglig og personlig udvikling i et entreprenant og vækstorienteret miljø.


Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Research Consultant Tanja Staniok på 2940 5130.

Bemærk, at vi blot har behov for dit CV, når du søger stillingen.

Din henvendelse behandles fortroligt og videregives ikke uden din accept.

Log ind eller opret bruger for at søge stillingen

Er det første gang, du registrerer dit CV, opretter du en ny bruger: ”Opret bruger”.

Har du glemt dit login, brug: ”Glemt kodeord?”, hvorefter du vil modtage et link til at nulstille dine loginoplysninger.

OBS! Når du er logget ind eller har oprettet en bruger, søger du stillingen via “Søg stilling” nederst på annoncen. Herefter får du en bekræftelse på modtagelse vist på skærmen.

Andre stillinger

Økonomichef

Heimstaden
København
Læs om stilling

CFO

CJ Holding
Give
Læs om stilling

CEO

Anonym
Sydsjælland
Læs om stilling