Business Controller til markedsledende servicevirksomhed

Anonym , Østjylland

Anonym

Vores kunde er en markedsledende servicevirksomhed, der beskæftiger ca. 100 engagerede medarbejdere i det sydlige Østjylland. Virksomheden er veldrevet og investeringsvillig, og kunderne er de største aktører inden for en branche i vækst med yderligere stort potentiale.

Business Controller til markedsledende servicevirksomhed

Forretningsunderstøttende og udviklingsorienteret stærk IT-profil med kommerciel baggrund til international koncern i rivende udvikling

Med reference til virksomhedens CFO får du en central position i virksomhedens økonomiafdeling, hvor du understøtter den store udvikling, vores kunde befinder sig i. Vores kunde er markedsledende inden for sit felt med kernekompetence i at servicere branchens største aktører. Virksomheden har hovedkontor i det sydlige Østjylland, er ejet af en kapitalfond og beskæftiger i alt 100 medarbejdere. Finansteamet består af 5 engagerede medarbejdere i et dynamisk arbejdsmiljø.

Virksomheden har igennem de seneste år investeret i både fysisk materiel, så man nu er i stand til at udføre service til samtlige af branchens aktører, og ikke mindst i automatisering inden for finansfunktionen. De forventer at investere yderligere i den kommende tid. Dette fører til, at der nu søges en proaktiv og forretningsunderstøttende profil, som kan videreudvikle og optimere virksomhedens IT-løsninger, rapportering og controlling-opgaver.

Dine nøgleopgaver vil bl.a. være:

  • Løbende opdatering af budget, forecast og scenarier vha. IT-værktøj til dette formål
  • Videreudvikling af virksomhedens BI-system og sparring med brugere
  • Sikre valide data og beregningsgrundlag for controlling-opgaver samt udbygge den finansielle rapportering og controlling
  • Udarbejde markedsforecast igennem en proaktiv og dataunderbygget markedsanalyse
  • Samarbejde med salg ift. konkurrenterne bevægelse og opgaver
  • Ansvarlig for vedligehold af datawarehouse og cloud-infrastruktur
Med din reference til virksomhedens CFO vil du samtidig agere sparringspartner på forretningsmæssige spørgsmål, og på baggrund af dine analytiske evner hjælper du virksomheden med at fortsætte den vækstrejse, de har været på igennem de seneste år.

Vi forestiller os, at du har en relevant økonomisk uddannelse som fx cand.merc., cand.oecon. eller HD. Du sidder formentlig i en lignende stilling og har erfaring med komplekse IT-systemer og dataanalyse, men vigtigst af alt har du ”viljen til at ville” og det rette mindset til at lykkes med de mål, du sætter dig for. Du har god forståelse for databaser og har en naturlig nysgerrighed på tal, og gennem dine analyser formår du at få en forståelse for, hvordan de indvirker på den samlede forretning. Du har regnskabsmæssig forståelse og erfaring med budgettering og rapportering, og ideelt set har du kendskab til finansielle planlægnings- og BI-systemer. Du behersker engelsk i både skrift og tale.


Som person trives du i et dynamisk miljø, hvor du kommer tæt på beslutningerne og kan være med til at flytte en virksomhed, som også i den nærmeste fremtid forventes at investere yderligere i servicemateriel. Du er robust, selvkørende og ikke bange for at blive udfordret. Du kan håndtere mange bolde i luften og stadig fastholde overblikket, ved at udføre dit arbejde på en struktureret og vedholdende måde.

Du tilbydes en stilling, hvor du, sammen med virksomheden, kan vokse og bidrage til at fastholde den udviklingsrejse, virksomheden befinder sig på. Du får et selvstændigt og udfordrende job i en international kontekst, hvor der er rig mulighed for at udvikle dig både professionelt og personligt.

 


 

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Research Consultant Søren Vestergaard Holm på 2042 1665.

Bemærk, at vi blot har behov for dit CV, når du søger stillingen. Din henvendelse behandles fortroligt og videregives ikke uden din accept.

Log ind eller opret bruger for at søge stillingen

Er det første gang, du registrerer dit CV, opretter du en ny bruger: ”Opret bruger”.

Har du glemt dit login, brug: ”Glemt kodeord?”, hvorefter du vil modtage et link til at nulstille dine loginoplysninger.

OBS! Når du er logget ind eller har oprettet en bruger, søger du stillingen via "Søg stilling" nederst på annoncen. Herefter får du en bekræftelse på modtagelse vist på skærmen.

Andre stillinger

CFO

Wendelbo Interiors
Risskov
Læs om stilling