Senior Financial Controller

Selfinvest Family Office , Middelfart

Selfinvest Family Office

Selfinvest Family Office (SIFO) varetager og udfører en række interesser for Selfinvest og dennes ejer Torben Østergaard-Nielsen. Selfinvest er moderselskabet for det verdensomspændende konglomerat USTC (United Shipping & Trading Company) med mere end 90 kontorer i 33 lande. Selfinvest, der har hovedsæde i Middelfart, omsatte i seneste regnskabsår for 46 mia. kr. og har en egenkapital på 3,8 mia. kr. Udover at være moderselskab for USTC har Selfinvest også til formål at varetage selskabets interesser inden for en bred vifte af investeringsaktiviteter på tværs af aktivklasser, som f.eks. ejendomme, kapitalandele i unoterede aktier, børsnoterede værdipapirer, private equity fonde samt klassiske sportsbiler.

Læs mere om USTC-koncernen på https://ustc.dk
 

Senior Financial Controller


Kan du udvikle en moderne økonomifunktion?

Økonomifunktionens regnskabsmæssige fyrtårn
Til at modernisere og strømline regnskabs- og økonomiafdelingen i Selfinvest Family Office (SIFO) søges nu en Senior Financial Controller til hovedkontoret i Middelfart. Som Senior Financial Controller bliver du primus motor på, at SIFO på alle niveauer får skabt en controlling- og rapporteringsproces af høj kvalitet. 

Du vil blive en del af et team på 7 personer, hvor dit primære fokus bliver opgaver inden for regnskab, controlling og finansielle analyser. Du får desuden ansvaret for den løbende drift og videreudvikling af SIFOs økonomiske rapporteringsværktøj, hvor du bidrager aktivt til at kvalitetssikre måneds- og årsrapporteringen samt budgettering. Desuden bidrager du aktivt til udarbejdelsen af beslutningsgrundlag og løbende rapportering til ledelse og ejere. Du bliver en del af et familiekontor præget af en dynamisk og performanceorienteret kultur, hvor du som den nye Senior Financial Controller kommer helt tæt på beslutningstagerne.  

Med reference til virksomhedens CFO bliver dine hovedopgaver:

  • Ansvar for udarbejdelse af måneds- og årsregnskaber samt budgetter
  • Udarbejdelse og udvikling af koncernregnskaber
  • Implementering af nyt konsolideringsværktøj, som koordineres i samspil med koncernens øvrige selskaber
  • Medvirke til videreudvikling af rapporteringer på økonomiområdet
  • Controlling og sparring med datterselskaber, herunder bilaktiviteterne i Selected Car Group
  • Løbende dialog med revisorer
  • Benchmarking af relevante finansieringsformer 
  • Diverse ad hoc-opgaver, herunder at bibringe med økonomisk rapportering i forbindelse med investering i alternative investeringer


Du kommer med en solid regnskabs- og økonomierfaring, formodentligt fra en større international virksomhed eller et revisionshus. Du sidder måske i dag som Financial Controller, eller som revisor med ambitionen om at flytte dig over på den anden side af skrivebordet i en stor international koncern. Du har en relevant uddannelse på kandidatniveau, formentlig en cand.merc.aud., og du behersker engelsk i både skrift og tale. Du har en solid finansiel og investeringsmæssig forståelse og motiveres af at løse komplekse problemstillinger. Du mestrer Excel og har generelt flair for IT.

Som person er du analytisk, struktureret og yderst grundig. Du besidder evnen og lysten til at yde relevant sparring for såvel interne som eksterne samarbejdspartnere. Interesserer du dig for formueinvestering, betragtes dette som et stort plus.   
 
Selfinvest Family Office tilbyder en udfordrende og særdeles interessant stilling i en international koncern. I din rolle som Senior Financial Controller bliver du en del af en sund og veldrevet virksomhed, og får en plads i et yderst attraktivt kontormiljø med udsigt ud over Lillebælt. Der er stor selvstændighed i udførelsen af jobbet, bred berøringsflade såvel internt som eksternt, samt unikke udviklingsmuligheder. Du vil blive en del af en arbejdsplads med 15 højtengagerede medarbejdere, hvor samarbejde og loyalitet vægtes højt. 

 



Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Research Consultant Tanja Staniok på 2940 5130. 

Bemærk, at vi blot har behov for dit CV, når du søger stillingen. Din henvendelse behandles fortroligt og videregives ikke uden din accept.
 

Log ind eller opret bruger for at søge stillingen

Er det første gang, du registrerer dit CV, opretter du en ny bruger: ”Opret bruger”.

Har du glemt dit login, brug: ”Glemt kodeord?”, hvorefter du vil modtage et link til at nulstille dine loginoplysninger.

OBS! Når du er logget ind eller har oprettet en bruger, søger du stillingen via “Søg stilling” nederst på annoncen. Herefter får du en bekræftelse på modtagelse vist på skærmen.