CEO

Badelement A/S , Horsens

Badelement A/S

Badelement A/S blev grundlagt i 2008 af Lise og Henning Jørgensen. I 2017 købte den tyske kapitalfond Findos Investor GmbH aktiemajoriteten i virksomheden. Hovedkontoret ligger i Horsens, hvor salg, projektering, indkøb, service og planlægning af logistik foregår. Al produktion foregår på tre fabrikker i Polen. Virksomheden beskæftiger ca. 500 medarbejdere og omsætter for et betydende 3-cifret millionbeløb. 
Læs mere om Badelement A/S på: www.badelement.dk 
 

CEO til førende virksomhed inden for præfabrikerede løsninger til byggeriet 


Kan du stå i spidsen for at bringe virksomheden til en markedsledende position i Skandinavien inden for de nærmeste 3-5 år?

Strategisk fokus på markedsudvikling
Som CEO for Badelement A/S har du det fulde P/L-ansvar, en fuld værdikæde og en organisation med +500 medarbejdere i Danmark og Polen. Der er lagt en ambitiøs plan, som skal gennemføres og ikke mindst virke. Desuden skal den udbygges i form af kommende forretningsstrategier og -planer, som stemmer overens med vision og værdier.

Dine primære opgaver er:
•    At udvikle virksomheden imod et gennembrud i Skandinavien
•    At sikre en succesfuld kapitalisering af produktionskapaciteten i Polen
•    At gennemføre et succesfuldt paradigmeskift til managementledelse
•    At sikre et stærkt organisatorisk set-up, der understøtter strategien
•    At sikre en motiveret organisation

Du samarbejder tæt med bestyrelsen og ledelsesteamet. 

Visionær, empatisk og operativ 
Du er en erfaren topleder fra et internationalt set-up og er vant til at arbejde på operationelt, taktisk og strategisk niveau. For at gennemføre opgaven skal du selv tage fat og deltage i driften. Du er vant til at agere i et internationalt miljø og har erfaring med internationale projekter og større kunder. Du har stået i spidsen for en produktionsvirksomhed, ideelt set inden for byggeindustrien.

Du har en motiverende og inspirerende ledelsesstil og er ikke bange for at ændre status quo. Det stiller krav til dit store fokus på resultater, som kræver gennemslags- og handlekraft, og samtidig er det vigtigt, at du lytter, udviser empati og går forrest som den troværdige leder. Du har gode kommunikationsevner og formår at få dine budskaber forklaret i øjenhøjde med organisationen. 

Du får væsentlig indflydelse på virksomhedens fremtidige succes
og bliver en samlende og udviklende central kraft i en ambitiøs virksomhed med stærke værdier og et team af medarbejdere, som har været med igennem mange år. 
 
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Research Consultant Tina Mølgaard Larsen på 2912 9149. 

Bemærk, at vi blot har behov for dit CV på engelsk, når du søger stillingen. Din henvendelse behandles fortroligt og videregives ikke uden din accept.
 

Log ind eller opret bruger for at søge stillingen

Er det første gang, du registrerer dit CV, opretter du en ny bruger: ”Opret bruger”.

Har du glemt dit login, brug: ”Glemt kodeord?”, hvorefter du vil modtage et link til at nulstille dine loginoplysninger.

OBS! Når du er logget ind eller har oprettet en bruger, søger du stillingen via "Søg stilling" nederst på annoncen. Herefter får du en bekræftelse på modtagelse vist på skærmen.