Kommunikations- og markedsføringsansvarlig

GPV International A/S , Vejle

GPV International A/S

GPV er en kundedrevet EMS (Electronic Manufacturing Services) partner med produktion i Danmark, Thailand, Mexico, Schweiz, Østrig, Tyskland, Slovakiet, Sri Lanka og Kina. Virksomheden, der er ejet af Schouw & Co., opkøbte i slutningen af 2018 det schweiziske selskab CCS Group. Den samlede omsætningen er ca. 2,75 mia. DKK og virksomheden har i alt ca. 4.000 medarbejdere worldwide. Det administrative hovedkontor er i Q2 2019 flyttet til Vejle.

Læs mere på: https://www.gpv-group.com/

Kommunikations- og markedsføringsansvarlig

Kan du løfte GPV’s kommunikation og markedsføring på alle platforme, så GPV er blandt de bedste i branchen?

GPV Group ønsker at styrke sin kommunikation og markedsføring for at understøtte virksomhedens stærke position som én af de førende inden for sit felt på det globale b2b-marked. I en nyoprettet stilling med reference til Group CEO får du som énmandshær til opgave at føre ambitionen ud i livet. Forventningerne er store – lige så store som dit råderum! 

Ildsjæl med bred erfaring og et udpræget ”doer-gen”
Du er helt i front, når talen falder på anvendelse og koordinering af aktiviteter på sociale medier, web etc. og samtidig besidder du de kommunikative kompetencer til at udarbejde skriftligt materiale på perfekt dansk og engelsk.

Det forventes at du på baggrund af korte briefs fra direktionen selvstændigt kan udarbejde News Letters, Powerpoints o.l. i forbindelse med bestyrelsesmøder, salgspræsentationer etc., og ligeledes at du proaktivt giver indspark til relevante kommunikationsmæssige tiltag.

Andre nøgleopgaver vil være at:

  • I samarbejde med CEO udarbejde kommunikations- og markedsføringsplanen
  • Sikre ”den røde tråd” i eksekveringen af kommunikation/markedsføring på – og på tværs af - alle platforme
  • Udarbejde diverse materialer som eksempelvis foldere, leave backs GPV Annual Magazine etc.
  • Sikre det nødvendige fokus på SoMe, SEO etc.
  • Være projektleder ifm. videooptagelser som f.eks. GPV Brand Video, CEO-video clips etc. samt ifm. udarbejdelse af GPV Magasiner


Eksekverende perfektionist
Du har en høj arbejdskapacitet, integritet og høje kvalitetsstandarder. Du har indgående erfaring med at udarbejde skriftligt marketingmateriale og koordinere aktiviteter på tværs af kommunikationsplatforme. Du har solid erfaring fra en tilsvarende stilling alternativt fra et bureau. Uddannelsesmæssigt har du gerne en relevant bachelor eller kandidatbaggrund, som løbende er blevet opdateret med kurser inden for PowerPoint, LinkedIn, SEO eller tilsvarende. Du kommunikerer flydende og fejlfrit i skrift og tale på både dansk og engelsk.

Du tilbydes et meget selvstændigt job med et utal af globale snitflader i en spændende danskejet koncern med store muligheder for personlig og faglig udvikling.
 


Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Research Consultant Tanja Staniok på 2940 5130. 

Bemærk, at vi blot har behov for dit CV, når du søger stillingen. Din henvendelse behandles fortroligt og videregives ikke uden din accept.
 

Log ind eller opret bruger for at søge stillingen

Er det første gang, du registrerer dit CV, opretter du en ny bruger: ”Opret bruger”.

Har du glemt dit login, brug: ”Glemt kodeord?”, hvorefter du vil modtage et link til at nulstille dine loginoplysninger.

OBS! Når du er logget ind eller har oprettet en bruger, søger du stillingen via “Søg stilling” nederst på annoncen. Herefter får du en bekræftelse på modtagelse vist på skærmen.