Økonomichef - Del af en vækstorienteret udenlandsk koncern

Anonym , Trekantområdet

Anonym

Vores kunde omsætter for et 3-cifret millionbeløb og er et mindre, nicheorienteret selskab med en stærk position på det danske marked. Virksomheden, der har domicil i Trekantområdet, har en ambition om inden for en kortere årrække at øge omsætningen gennem dels organisk vækst og dels opkøb og forventer indenfor tre år at flerdoble omsætningen.
 

Økonomichef

Del af en vækstorienteret udenlandsk koncern


Vores kunde er det danske datterselskab i en international koncern. Det danske selskab har været igennem en spændende udviklingsproces og søger som led heri en fagligt stærk økonomichef, der kan løfte den økonomiske styring til næste niveau. 

Udvikling og integrering af systemer
Som forretningsmæssig sparringspartner for den adm. direktør får du en vigtig rolle i forhandlinger med kunder og leverandører, ligesom du får ansvaret for budget og budgetopfølgning, rapportering og ad-hoc analyser. Derudover bliver du ansvarlig for back office og skal derigennem følge op på at der eksekveres i driften og at der optimeres i afviklingen af ordrerne. Da virksomheden forventes at opkøbe flere selskaber, skal du sikre den korrekte og mest smidige systemintegration.
Du refererer til den adm. direktør, indgår i ledergruppen og får et tæt samarbejde med koncernens økonomifunktion.

Forretningsforståelse med en udviklings- og procesorienteret tankegang
Du har en videregående driftsøkonomisk uddannelse som revisor, cand.merc., cand.oecon. eller HD suppleret med erfaring med business controlling. Du har forretningsforståelse og et kommercielt mindset, som, kombineret med en udviklings- og procesorienteret tankegang, er vigtige personlige egenskaber for at få succes i jobbet, ligesom du har overblik og prioriteringsevne. 

Af andre vigtige egenskaber kan nævnes omhyggelighed, gode kommunikationsevner og gennemslagskraft. Du er en erfaren leder og formår på en motiverende facon at få eksekveret opgaverne og skabe holdånd.
Du tilbydes et spændende og bredt job med udviklings- og driftsopgaver med mulighed for at sætte dit fremtidige præg på en virksomhed i vækst.

__________________________________________________________________________________________________________________

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Senior Research Consultant Tina Mølgaard Larsen på 2912 9149. 

Bemærk, at vi blot har behov for dit CV, når du søger stillingen. Din henvendelse behandles fortroligt og videregives ikke uden din accept.

 

Log ind eller opret bruger for at søge stillingen

Er det første gang, du registrerer dit CV, opretter du en ny bruger: ”Opret bruger”.

Har du glemt dit login, brug: ”Glemt kodeord?”, hvorefter du vil modtage et link til at nulstille dine loginoplysninger.

OBS! Når du er logget ind eller har oprettet en bruger, søger du stillingen via "Søg stilling" nederst på annoncen. Herefter får du en bekræftelse på modtagelse vist på skærmen.