Area Sales Manager – Midt- og Sydsjælland

Vibocold A/S , Midt- og Sydsjælland

Vibocold A/S

Vibocold A/S er en af Danmarks førende leverandører af kommerciel køl & frys. Virksomheden blev grundlagt i 1983 og beskæftiger i dag ca. 100 ansatte fordelt i hele Danmark med base fra hovedkvarteret i Viborg.

I Vibocolds mission indgår målet om at levere totale kundeløsninger med stærkt fokus på kundernes behov og et højt serviceniveau. Vibocolds medarbejdere er fagligt kompe¬tente og tager ansvar. De lægger vægt på fleksibilitet og engagement og arbejder for et kreativt arbejdsmiljø med plads til fællesskab, humor og initiativ. 

Læs mere på www.vibocold.dk
 

Area Sales Manager – Midt- og Sydsjælland

Du sikrer salgsstrategien for en velkendt og respekteret virksomhed

Hvis du har evnerne til at opbygge salget og styrke markedet i dit eget distrikt, så har vi stillingen til dig. Hos Vibocold får du et selvstændigt job, hvor du med udgangspunkt hjemmefra skaber kontakt til de rigtige kunder, forbereder og afgiver tilbud og gennemfører selve salget.

Salg og rådgivning til kunder i dit eget distrikt
Du får ansvaret for salg af Vibocolds produkter i Midt- og Sydsjælland. Der er tale om et nyoprettet job, og det giver dig helt naturligt en del frihedsgrader til selv at forme opgaverne og arbejdsdagen. Samtidig er kundesegmentet nyt, så du får alle chancer for at sikre tætte relationer til nøglepersoner og kunder. 

Dit job går i overskrifter ud på at:

  • Gennemføre opsøgende salg og rådgivning til nuværende og potentielle nøglekunder
  • Sikre en effektiv eksekvering af salgsstrategien 
  • Gennemføre salgsfremmende aktiviteter 
  • Opsøge, prioritere og bearbejde potentielle kunder fra planlægning til ordre
  • Sikre løbende dialog med kunder i forbindelse med præsentation og introduktion af produkter og løsninger
  • Udarbejde tilbud, forhandle kontrakter samt rapportere og styre aktiviteter og mål 

Du får succes i jobbet, når du har vist, at du kan leve op til de fastlagte salgs-, tilbuds- og aktivitetsmål.

God købmand med viden om projekt- og konceptsalg
Du har sikkert en mellemlang kommerciel uddannelse som fx akademiøkonom eller markedsøkonom og har kombineret det tekniske med det kommercielle. Det er dog allervigtigst, at du har erfaring med opsøgende projekt- og konceptsalg, hvor priserne ikke er standard, og at du forstår at sætte dig i kundens sted og sammensætte og tilbyde løsninger baseret på kundens behov. Derudover er det vigtigt, at du har erfaring med at pleje små og mellemstore kunder eller kæder, fx supermarkeder, HORECA-området og lign. Din kommercielle forståelse og forretningssans er stærk, og du har tilpas meget drive, handlekraft og vedholdenhed til selvstændigt at få ordren i hus.

Du viser vejen gennem din egen evne til at eksekvere, og du har viljen til at gå foran. Du er naturligt nysgerrig og holder dig løbende orienteret om markeds- og kundetrends, og du bruger din åbne og ekstroverte tilgang til opgaverne til at operere i øjenhøjde med kunderne. Det betyder samtidig, at du bliver respekteret for din styrke i forhandlinger, og at du er stærk i det personlige salg.

Da der er tale om salg af produkter på Sjælland, forestiller vi os også, at du bor på Sjælland.

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Research Consultant Søren Vestergaard Holm på 2042 1665. 

Bemærk, at vi blot har behov for dit CV, når du søger stillingen. Din henvendelse behandles fortroligt og videregives ikke uden din accept.
 

Log ind eller opret bruger for at søge stillingen

Er det første gang, du registrerer dit CV, opretter du en ny bruger: ”Opret bruger”.

Har du glemt dit login, brug: ”Glemt kodeord?”, hvorefter du vil modtage et link til at nulstille dine loginoplysninger.

OBS! Når du er logget ind eller har oprettet en bruger, søger du stillingen via "Søg stilling" nederst på annoncen. Herefter får du en bekræftelse på modtagelse vist på skærmen.