HR Manager – ansvarlig for HR i markedsledende virksomhed

Premier Is , Thisted

Premier Is

Premier Is er det største danske ismejeri og indtager en markedsledende position, som producent af isprodukter i Danmark. Ismejeriet, som er beliggende i Thisted, er et af de ældste i Danmark og blev grundlagt i 1933 af mejeristen Sigurd Laurids Sørensen.

Produkterne sælges under en række velkendte varemærker, som bl.a. Mejerigaarden, Gammeldags flødeis, Premier Is, Polar Is og Underground til detailhandlen og til Out of Home segmentet rundt i Danmark. Hjem Is er også en del af virksomheden.

Virksomheden har i dag en stor trecifret millionomsætning og beskæftiger ca. 380 medarbejdere.

Premier Is har siden 2015 været en del af Food Union Group, som er det største mejeriselskab i Letland og den førende isproducent i Baltikum.

Læs mere på: http://www.premier-is.dk

HR Manager – ansvarlig for HR i markedsledende virksomhed


HR-profil med en bred HR-værktøjskasse og stort personligt drive til udvikling af HR-funktion, som effektivt understøtter forretningen.

Premier Is er inde i en spændende udvikling, og virksomheden ser et godt potentiale i markedet, hvor ambitionerne er at løfte omsætningen og bundlinjen yderligere i de kommende år. For at understøtte denne rejse og sikre dels en kontinuerlig udvikling af ledere og medarbejdere samt dels en effektiv teamudvikling ønsker virksomheden at ansætte en HR Manager, som får til opgave at skabe en mere udviklingsorienteret HR-funktion.  

Det er helt afgørende for din succes, at du bliver en naturlig, integreret del af dagligdagen i forretningen. Det betyder, at du ved, hvad der foregår på såvel fabriks- som kontorgulvet, og at du også tager aktiv del i at løse ad hoc forretningsmæssige udfordringer. Med andre ord er det din fornemmeste opgave at sørge for, at HR rammer hverdagen og derigennem bliver værdiskabende for forretningen.

Med reference til CCO/CO-CEO får du ansvaret for at udvikle og drive alle områder af HR i virksomheden, herunder også for Hjem Is, som netop er ved at blive integreret. Du har din daglige gang på hovedkontoret i Thisted og arbejder sammen med en erfaren Løn og HR-kollega, som kan støtte dig i de daglige administrative HR-opgaver. Dine nøgleopgaver bliver at:
  • Være strategisk- og forretningsunderstøttende HR-sparringspartner for direktion, ledergruppen og team leads
  • Udvikle koncepter og facilitere processer med fokus på effektivt samspil og samarbejde mellem funktioner og forretningsenhederne
  • Deltage i rekrutteringsprocesser samt opbygge og drive talentmassen i virksomheden
  • Sikre løbende kompetenceudvikling/uddannelse af ledere og medarbejdere samt performancemålinger
  • Facilitere interne udviklingsprocesser med fokus på kommunikation og forandring
  • Deltage til karrieremesser/arrangementer for at skabe synlighed og networking
  • Holde organisationen opdateret på HR-aktiviteter samt fungere som værdibærer
Du mestrer hele HR-paletten, hvilket gør dig til det naturlige omdrejningspunkt i forhold til personale- og organisationsudviklende aktiviteter. Fra din HR-værktøjskasse vægter du, hvad der understøtter bundlinjen og strategiplanen bedst muligt. Du formår at transformere strategi og forretningsplaner ned til konkrete mål og HR-rettede tiltag.

Du kan være HR-chef/Manager i dag, men du kan også sidde som HR Business Partner eller HR-konsulent i en mellemstor eller måske større produktionsvirksomhed og have lyst til selv at have hele ansvaret for HR-området. Alternativt sidder du i en virksomhed i en branche med stor dynamik og ”puls”. Du har arbejdet bredt inden for de forskellige HR-discipliner og ideelt har du en relevant videregående uddannelse. Du har erfaring med at eksekvere HR-udviklingsprojekter og få dem i mål. Du skriver og taler dansk og engelsk. 

Du er robust, selvstændig og vedholdende, og du formår at skabe opbakning og ejerskab i ledelsen omkring de HR-indsatser, du fokuserer på. Du har en ligefrem og ukompliceret kommunikationsform, der matcher den uformelle tone i virksomheden. Du er positiv og hands-on og har en forretningsmæssig indsigt og interesse, således at du efter behov kan deltage på ledergruppemøder. Du er en ”do-er” med en god eksekveringskraft, som nyder at blive udfordret af HR-faglige udviklingsopgaver. 

Du tilbydes en attraktiv stilling med udfordrende opgaver i en virksomhed, hvor du skaber rammer og retningslinjer for den fremadrettede HR-funktion i tæt samspil med forretningen. Du får gode muligheder for at vokse fagligt såvel som personligt, og du får ligeledes store frihedsgrader i en flad organisation med kort vej fra idé til handling. Ansættelsesvilkår forhandles på et konkurrencedygtigt niveau.


Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Research Consultant Søren Vestergaard Holm på 2042 1665.

Bemærk, at vi blot har behov for dit CV, når du søger stillingen. Din henvendelse behandles fortroligt og videregives ikke uden din accept.

Log ind eller opret bruger for at søge stillingen

Er det første gang, du registrerer dit CV, opretter du en ny bruger: ”Opret bruger”.

Har du glemt dit login, brug: ”Glemt kodeord?”, hvorefter du vil modtage et link til at nulstille dine loginoplysninger.

OBS! Når du er logget ind eller har oprettet en bruger, søger du stillingen via "Søg stilling" nederst på annoncen. Herefter får du en bekræftelse på modtagelse vist på skærmen.