Varesikringsspecialist

Kohberg Bakery Group A/S , Bolderslev

Kohberg Bakery Group A/S

Kohberg Bakery Group A/S er på to årtier vokset fra at være et lille lokalt rugbrødsbageri i Sønderjylland til et stort, topmoderne bageri inden for alle typer af brød. Med danske opskrifter, gode råvarer og stolte danske traditioner har Kohberg fødderne solidt plantet i den sønderjyske muld. Samtidig er virksomheden udviklingsorienteret, og tempoet er ofte højt. Kohberg er stolte af at levere brød til enhver sammenhæng, fra natmad og middage til madpakker og morgenborde landet over – både frisk og frost.

Kohberg Bakery Group A/S er med en omsætning på ca. 1 mia. kr. én af de betydende spillere på det danske brødmarked. Kohberg har i dag tre bagerier med ca. 600 ansatte fordelt på Bolderslev, Taastrup og H.C. Andersen Bagergården i Haderslev. Det gør Kohberg til det største danskejede bageri.

Hos Kohberg arbejdes der hver dag på at udvikle positive brødoplevelser til forbrugerne. Virksomhedens kerneværdier er passion, nærvær, ansvarlighed, teamorientering og forandringsparathed. Det afspejler sig i virksomhedens kultur med en meget jordnær – men også moderne – tilgang til ledelse.

Læs mere på www.kohberg.dk

Varesikringsspecialist - FMCG


Er du en fagligt dygtig specialist, der trives i et dynamisk miljø med mange samarbejdsrelationer? Så tag et kig på denne interessante stilling.

Du sørger for, at Kohberg lever op til samtlige krav
Med reference til kvalitetschefen indgår du i et stærkt varesikringsteam i Bolderslev, der sammen har ansvaret for, at recepter, deklarationer, råvarer, etiketter m.m. lever op til myndigheds-, kunde- og KBG’s egne krav.

Dine nøgleopgaver består i at godkende recepter og receptændringer, udarbejde deklarationer, godkende og dokumentere råvarer og råvareændringer, godkende og dokumentere kundekrav/-specifikationer. Herudover skal du besvare forbrugerhenvendelser samt løse andre ad hoc-opgaver relateret til varesikring.

Hvis du har lyst og evner til at påtage dig rollen som teamleder for varesikringsteamet, får du ansvaret for den daglige koordinering af opgaverne. Du får en dynamisk hverdag og et tæt samspil med leverandører, produktudvikling, produktchefer og produktionen. 

Du har erfaring inden for fødevarer og varesikring
Du har en relevant videregående uddannelse som f.eks. levnedsmiddeltekniker, procesteknolog eller lignende kombineret med solid erfaring med varesikring fra en professionel aktør inden for fødevare- eller ingrediensbranchen. Alternativt sidder du i dag i en rådgivende funktion hos et konsulenthus og har lyst til at blive del af dagligdagen i en stor virksomhed. 

Som person er du fagligt ærekær og dermed grundig og detaljeorienteret. Du har overblik og prioriteringsevne, arbejder struktureret og har samarbejdsevnerne til at skabe effektive relationer til nøglepersoner på tværs af værdikæden. 

Du tilbydes en unik mulighed for at blive en central figur i en strategisk vigtig afdeling hos én af landets førende fødevarevirksomheder. Du får en bred kontaktflade og vil i høj grad få mulighed for selv at præge jobbet fremadrettet. 

__________________________________________________________________________________________________________

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Research Consultant Majbrit Kock Simonsen på tlf. 2628 3821. 

Bemærk, at vi blot har behov for dit CV, når du søger stillingen. Din henvendelse behandles fortroligt og videregives ikke uden din accept.

Annoncen genindrykkes løbende på diverse jobportaler. Dette er udelukkende udtryk for, at rekrutteringsprocessen ikke er afsluttet, og ikke at den er startet forfra.

Log ind eller opret bruger for at søge stillingen

Er det første gang, du registrerer dit CV, opretter du en ny bruger: ”Opret bruger”.

Har du glemt dit login, brug: ”Glemt kodeord?”, hvorefter du vil modtage et link til at nulstille dine loginoplysninger.

OBS! Når du er logget ind eller har oprettet en bruger, søger du stillingen via "Søg stilling" nederst på annoncen. Herefter får du en bekræftelse på modtagelse vist på skærmen.

Andre stillinger

Financial Controller

Selfinvest Family Office
Middelfart
Læs om stilling

Digitaliseringschef

ITD, Brancheorganisation for den danske vejgodstransport
Bopæl er ikke afgørende i forhold til stillingen
Læs om stilling

Konstruktionsingeniør

Aalborg Energie Technik A/S
Aalborg
Læs om stilling