Adm. direktør

Anonym , Midtjylland

Anonym

Virksomheden, der er beliggende i Midtjylland, er i positiv vækst og har en ledende position inden for sit område. Der er tale om en produktionsvirksomhed i et stadigt stigende marked. Virksomheden har aktiviteter i flere lande i Europa, en større 2-cifret millionomsætning og knap 100 ansatte.

Adm. direktør


Vil du stå i spidsen for en succesfuld virksomhed med velkendte brands og loyale medarbejdere? Som adm. direktør får du rig mulighed for at påvirke top- og bundlinje og sætte dit solide aftryk i samarbejde med en yderst velfungerende ledergruppe og bestyrelse. Virksomheden har aktiviteter i flere lande i Europa, en større 2-cifret millionomsætning og knap 100 ansatte.


Du har ansvar for at flytte virksomheden strategisk og indtjeningsmæssigt

Af vigtige nøgleopgaver kan nævnes økonomisk styring, rapportering og forretningsudvikling. Du udvikler, formaliserer og kommunikerer forretningsplan og strategi. Et af dine mål er at bevare og udbygge markedsandele og styre mod at nå et væsentlig forbedret EBITDA.

Samtidig skal du sikre en sund og positiv kultur i virksomheden, sørge for, at de rigtige ressourcer er til stede, og at medarbejderne i samtlige lande har fokus på markedsudvikling. 

Det bliver også en del af din arbejdsdag at deltage i forhandlinger med leverandører, samarbejdspartnere samt nøglekunder og udvikle og optimere samarbejdet. 

Glæd dig til en stilling med en god kombination af strategi, ledelse og hands-on opgaver.


Analytisk og strategisk med teknisk forståelse

Du er den samlende og empatiske leder, der på troværdig og respektfuld facon motiverer og inspirerer organisationen og har stor fokus på uddelegering. Du tænker ud af boksen og er en dygtig forhandler med gennemslagskraft og dynamik. Derudover har du teknisk forståelse og kan anvende moderne teknologi i hverdagen.

Du har en relevant videregående uddannelse og flere års erfaring som leder af en virksomhed, hvor du har stået i spidsen for at udvikle forretningen – og kan dokumentere det. Det betyder, at du er rigtig god til økonomistyring og rapportering og kan udforme en holdbar og realistisk strategi.
_________________________________________________________

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Senior Research Consultant Karin Granstrøm på 2064 1245 efter påske. Vi kan dog på nuværende tidspunkt desværre ikke afsløre virksomhedens identitet pga. stor fortrolighed omkring både stillingen og virksomheden.

Bemærk, at vi blot har behov for dit CV, når du søger stillingen. Din henvendelse behandles fortroligt og videregives ikke uden din accept.

 

 

Log ind eller opret bruger for at søge stillingen

Er det første gang, du registrerer dit CV, opretter du en ny bruger: ”Opret bruger”.

Har du glemt dit login, brug: ”Glemt kodeord?”, hvorefter du vil modtage et link til at nulstille dine loginoplysninger.

OBS! Når du er logget ind eller har oprettet en bruger, søger du stillingen via "Søg stilling" nederst på annoncen. Herefter får du en bekræftelse på modtagelse vist på skærmen.