Økonomi- og regnskabschef, der er stærk på projektøkonomi

Anonym , Region Syddanmark

Anonym

Virksomheden, som er mere end 40 år gammel og omsætter et større trecifret mio. beløb, er centralt placeret i Region Syddanmark. Man beskæftiger sig med opgaver i hele landet inden for entreprenørbranchen. De fleste af opgaverne er dog koncentreret omkring København, Aarhus og Odense. Virksomheden har gennem de seneste år oplevet en stor vækst, og med et meget gunstigt marked forventes ligeledes et stort vækstpotentiale for virksomheden og tilknyttede selskaber i fremtiden.

Økonomi- og regnskabschef, der er stærk på projektøkonomi


Kan du styrke økonomi- og regnskabsfunktionen i en solid virksomhed med et meget gunstigt marked og stort vækstpotentiale? Hos vores kunde bliver du en del af en virksomhed med flere datterselskaber. Afdelingen varetager regnskab, økonomi, IT, HR og marketing/kommunikation for alle selskaberne.

Du bidrager til den forretningsmæssige udvikling
Du får ansvar for virksomhedens centrale økonomi- og regnskabsfunktion, der inkluderer økonomi og finans for både moderselskabet og datterselskaberne, og herudover også IT og HR. I dag består afdelingen af fem medarbejdere, men forventes at blive udvidet med yderligere to. I detaljer ser dine opgaver sådan ud:
  • Ansvarlig for alle koncernselskaber samt periode- og årsregnskaber, herunder selvstændigt at kunne udarbejde afstemninger, der ligger til grund for periode- og årsregnskaber
  • Udarbejdelse af perioderapportering/perioderegnskab og interne årsregnskaber (ekskl. SKAT)
  • Sikre at der er et godt fundament og en god opfølgning på projektøkonomien i projekterne
  • Ansvarlig for investeringer og finansiering, herunder leasing
  • Sikre godt samarbejde med garantiselskaber og pengeinstitutter
  • Ansvarlig for koncernens samlede forsikringer
  • Ansvarlig for IT (hardware og software) 
  • Daglig ledelse af medarbejderne i koncernøkonomifunktionen inkl. IT og HR
  • Implementere persondataforordningen
  • Deltage i ledermøder

Du bliver sparringspartner for den adm. direktør og afdelingschefer omkring eksempelvis projektøkonomi og controlling, samt efterkalkulationer i forhold til afvigelser. Sidst, men ikke mindst, skal du løse ad. Hoc. opgaver i forbindelse med nye tiltag.

Du skaber mulighed for udvikling og optimering af forretningen
Du er uddannet HD, cand.merc. eller lignende, kombineret med erfaring med at lede en regnskabs- og økonomifunktion med en vis kompleksitet. Du har opnået et rigtigt godt kendskab til business controlling og regnskabsaflæggelse, og du har et naturligt kommercielt mindset og næse for forretning. Derudover har du erfaring med projektøkonomi, og har du forstand på byggejura, giver det dig helt sikkert et forspring.

Du har et godt overblik, og din prioriteringsevne er solid samtidig med, at du evner at være hands-on og nede i detaljerne. Du anvender din naturlige sense of urgency til at være på forkant med mulige udfordringer og får derved styret godt i mål i samarbejde med dit team og resten af organisationen. Samtidig er du som person robust og et udpræget morgenmenneske, der kan lide en til tider meget direkte tone. 

 
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Senior Research Consultant Karin Granstrøm på 2064 1245.

Bemærk, at vi blot har behov for dit CV, når du søger stillingen. Din henvendelse behandles fortroligt og videregives ikke uden din accept.

Annoncen genindrykkes løbende på diverse jobportaler. Dette er udelukkende udtryk for, at rekrutteringsprocessen ikke er afsluttet, og ikke at den er startet forfra.
 

Log ind eller opret bruger for at søge stillingen

Er det første gang, du registrerer dit CV, opretter du en ny bruger: ”Opret bruger”.

Har du glemt dit login, brug: ”Glemt kodeord?”, hvorefter du vil modtage et link til at nulstille dine loginoplysninger.

OBS! Når du er logget ind eller har oprettet en bruger, søger du stillingen via "Søg stilling" nederst på annoncen. Herefter får du en bekræftelse på modtagelse vist på skærmen.