HR Manager

HOLMRIS B8 , Bjerringbro

HOLMRIS B8

Vi skaber rum til mennesker.
Med karakter.


Hos HOLMRIS B8 er et rum ikke blot der, hvor mennesker opholder sig. Det er her, hvor mennesker udfolder sig. Vi tror på, at mennesker har brug for rum med plads til både personlighed og forskellighed. For at trives. For at udvikle sig. For at skabe resultater. Og for at træde i karakter.

Tilsammen er vi mere end 400 af branchens dygtigste og mest dedikerede møbeleksperter. Forskellige af sind. Men med ét fælles mindset. 

Vores drivkraft er en stærk passion for design og den samme entreprenørånd, der skabte virksomheden for 100 år siden. Her er plads til store armbevægelser. Til at tænke anderledes. Til at se nye muligheder. Til at udnytte dem. Til at fejle. Og til at handle hurtigt.

Vi står i dag på et fundament af unik erfaring og knowhow. Om vores kunder og om deres kunder. Vi følger de nyeste møbeltrends, og vi udforsker konstant morgendagens teknologier. Det gør os til førende specialister inden for Office, Learning, Care og Hospitality.

Men først og fremmest er det vores diversitet, der gør os til en kreativ, kompetent og alsidig samarbejdspartner. Der binder os sammen i et stærkt og mangfoldigt fællesskab. Og som minder os om, at vi alle har hver vores helt særlige karakter.

HOLMRIS B8-koncernen omsætter for 1,2 mia. d.kr. årligt. Hovedkontoret og den største fabrik er placeret i Bjerringbro – i alt er der 10 lokationer i Danmark.

Læs mere på: https://www.holmrisb8.com/

HR Manager


HOLMRIS B8 arbejder for at skabe rum til mennesker. Med karakter. Dette både i samarbejdet med kunder og internt i virksomheden. Nu søges HR manager til at sikre performance, trivsel og udvikling for medarbejdere og ledere.

Med stort fokus på kvalitet og design og en brændende ambition om hele tiden af vækste og udvikle er HOLMRIS B8s omsætning fra Danmark og eksportmarkederne løftet fra 60 mio. d.kr. til over 1 mia. d.kr. på 7 år - og den stiger fortsat.

Med reference til CEO får du i den nyoprettede stilling ansvaret for at udvikle, opbygge og drive alle områder af HR-arbejdet, så væksten understøttes.

Dine nøgleopgaver:
  • Være strategisk og forretningsunderstøttende HR-sparringspartner for direktionen og lederne
  • Administrativ HR, jura, procedurer, processer, kontrakter, fagforening m.m. (løndel kører i økonomifunktion)
  • Opbygge struktur, processer, skabeloner og årshjul for HR-indsatser
  • Deltagelse i rekrutteringsprocesser
  • Deltage i SU og kontakt til tillidsrepræsentanter
  • Facilitere interne udviklingsprocesser med fokus på samarbejde, kultur, kommunikation, forandringsparathed samt integrationen mellem de to forretningsenheder 
  • Styre kompetenceudvikling og uddannelse af medarbejdere 
  • Løbende opfange de HR-behov, der opstår i de forskellige forretningsenheder
  • Tage samtaler med medarbejdere, der befinder sig i en vanskelig situation
  • Indarbejde performance-kultur og HOLMRIS B8’s rum til mennesker mindset i HR-arbejdet og værktøjerne samt virksomhedens generelle ledelsesstil
Du har væsentlig erfaring med HR – gerne fra en virksomhed med mange forandringer.

Du kan være HR-chef/manager i dag, men du kan også sidde som HR Business Partner eller HR-konsulent i en større virksomhed og have lyst til selv at have hele ansvaret for HR-området. Du har en relevant uddannelse og har arbejdet bredt inden for de ”bløde og hårde” HR-discipliner. Da virksomheden har internationale datterselskaber, skal du kommunikere flydende på engelsk.

Du er robust, selvstændig og vedholdende, og du formår at skabe opbakning og ejerskab i ledelsen omkring de HR-indsatser, du fokuserer på. Du er udadvendt og har en ligefrem og ukompliceret kommunikationsform, der matcher den uformelle tone i virksomheden. Baseret på en forretningsmæssig indsigt og interesse, empati og stærke HR-kompetencer, yder du ledelsesmæssig sparring. Du er en selvkørende ”do-er” med en eksekveringskraft, der gør dig til naturligt omdrejningspunkt i forhold til personale- og organisationsudviklende aktiviteter. Du trives med driftsopgaver og kan samtidig lide at blive udfordret af HR-faglige udviklingsopgaver. 

Du skaber rammer og retningslinjer for den fremadrettede HR-funktion og prioriterer mellem de mange relevante HR-indsatser. 

Du bliver derudover en essentiel sparringspartner for direktionen og afdelingslederne i en virksomhed med korte beslutningsgange, handlefrihed for den enkelte samt stærk tro på, at virksomheden kan fortsætte den imponerende vækst. 

 
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Senior Research Consultant Marianne Stidsen på 2931 2465.

Bemærk, at vi blot har behov for dit CV, når du søger stillingen. Din henvendelse behandles fortroligt og videregives ikke uden din accept.

Annoncen genindrykkes løbende på diverse jobportaler. Dette er udelukkende udtryk for, at rekrutteringsprocessen ikke er afsluttet, og ikke at den er startet forfra.

Log ind eller opret bruger for at søge stillingen

Er det første gang, du registrerer dit CV, opretter du en ny bruger: ”Opret bruger”.

Har du glemt dit login, brug: ”Glemt kodeord?”, hvorefter du vil modtage et link til at nulstille dine loginoplysninger.

OBS! Når du er logget ind eller har oprettet en bruger, søger du stillingen via "Søg stilling" nederst på annoncen. Herefter får du en bekræftelse på modtagelse vist på skærmen.

Andre stillinger

HR Director

Anonymous
Eastern Jutland
Læs om stilling

HR Manager Nordics

Hexagon Geosystems
Søborg
Læs om stilling

Service Business Developer

Aalborg Energie Technik A/S
Aalborg
Læs om stilling