Area Sales Manager - Midtjylland

MULTIVAC A/S , Midtjylland

MULTIVAC A/S

MULTIVAC er en af de førende udbydere af pakkeløsninger til alle typer levnedsmidler og industriprodukter. MULTIVAC koncernen beskæftiger globalt ca. 5300 medarbejdere.

Med mere end 80 datterselskaber er MULTIVAC repræsenteret i 140 lande. I Danmark beskæftiger MULTIVAC ca. 35 medarbejdere indenfor salg, projekthåndtering og service.

Se mere på multivac.dk 

Area Sales Manager - Midtjylland 

Teknisk salg af kundespecifikke pakkeløsninger i Region Midtjylland


For vores kunde MULTIVAC A/S søger vi markedets bedste sælger af pakkeløsninger til alle typer fødevareprodukter. Med reference til Managing Director får du ansvar for Region Midtjylland til Aalborg i nord. 
MULTIVAC er et kendt internationalt brand og er markedsledende udbyder af produkter og løsninger af højeste kvalitet.  Du er ansvarlig for løsningssalg og teknisk rådgivning til dine kunder, hvor ca. 70% er salg til eksisterende kunder og 30% er salg til nye kunder. 

Du følger salget gennem hele salgsprocessen
Du har ansvaret fra mødebookning til kundebesøg og tilbudsgivning, og du følger salget helt til dørs. Da det er kundespecifikke løsninger, der kan være en større investering for kunden, tager salgsprocessen typisk 6-12 måneder. Dine KPI’er omfatter salg af både maskiner og forbrugsvarer samt en forventet mødeaktivitet på 10-15 møder om ugen. Du bliver en del af et kvalificeret og motiveret salgsteam med stor erfaring og markedsindsigt, ligesom du kan trække på et erfarent back office.

Energisk købmand med fokus på løsningssalg
Stillingen skal besættes af en energisk og engageret person, som har erfaring med salg af lignende kundespecifikke løsninger og produkter. Du har en teknisk uddannelse gerne suppleret med salgsmæssig efteruddannelse. Du evner at afdække kundens behov og tænker løsningssalg mere end produktsalg, så du sikrer den rigtige løsning og en høj ROI. Samtidig er du købmand med kommerciel forståelse, så du også sikrer en god handel for MULTIVAC. Du er tillidsvækkende og begår dig naturligt på alle niveauer. Du er selvkørende og struktureret og er vant til effektivt at planlægge din egen kalender.

Frihed, ansvar og resultatbaseret lønpakke  
Du tilbydes en stilling i en virksomhed med sunde værdier, en flad struktur og korte beslutningsveje. Stillingen indeholder en stor grad af frihed i hverdagen men også en klar forventning om, at der skal opnås resultater. Du får en grundig oplæring i produktprogrammet og en udfordrende og ansvarsfuld rolle hos en af Danmarks førende producenter og leverandører af kundespecifikke og højkvalitets pakkeløsninger. En del af din lønpakke bliver resultatbaseret, og der er således gode muligheder for en høj indtjening. 


Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Research Consultant Rasmus Jensen på 2636 3564.

Bemærk, at vi blot har behov for dit CV, når du søger stillingen. Din henvendelse behandles fortroligt og videregives ikke uden din accept.

Annoncen genindrykkes løbende på diverse jobportaler. Dette er udelukkende udtryk for, at rekrutteringsprocessen ikke er afsluttet, og ikke at den er startet forfra.


Log ind eller opret bruger for at søge stillingen

Er det første gang, du registrerer dit CV, opretter du en ny bruger: ”Opret bruger”.

Har du glemt dit login, brug: ”Glemt kodeord?”, hvorefter du vil modtage et link til at nulstille dine loginoplysninger.

OBS! Når du er logget ind eller har oprettet en bruger, søger du stillingen via "Søg stilling" nederst på annoncen. Herefter får du en bekræftelse på modtagelse vist på skærmen.

Andre stillinger

Service Business Developer

Aalborg Energie Technik A/S
Aalborg
Læs om stilling

Area Sales Manager

Vibocold A/S
Syddanmark
Læs om stilling