Økonomichef - Handels- og produktionsvirksomhed i vækst

Lund & Sørensen A/S , Vejle

Lund & Sørensen A/S

Lund & Sørensen A/S beskæftiger sig med salg og rådgivning af el-tekniske komponenter til dansk industri. Lund & Sørensen A/S har datterselskaber i flere dele af verden og indgår i en stærk global koncern. Virksomheden omsætter for ca. kr. 100 mio., har ca. 60 medarbejdere og er beliggende i Vejle.  Læs mere på www.ls-elvarme.dk Virksomheden er en del af koncernen Nibe Industries som omsætter for i alt SEK 20 mia.

Økonomichef 

Handels- og produktionsvirksomhed i vækst

Lund & Sørensen A/S er en del af en økonomisk stærk, ekspansiv og global virksomhed, som har specialiseret sig inden for en bred række af industrier. For at sikre den fortsatte økonomiske styring søges en økonomichef til ledelse og udvikling af området.

Jobbet som økonomichef er en absolut nøgleposition i forhold til at analysere og rapportere i nuværende og fremtidige, driftsøkonomiske styringsværktøjer samt at forestå den daglige drift i funktionsområdet. Du får det ledelsesmæssige ansvar af engagerede medarbejdere i økonomifunktionen – i både DK og Kina, ligesom du indtræder i den lokale virksomheds ledergruppe. 

Dit overordnede ansvar bliver at drive og forbedre det økonomiske gennem udarbejdelse af månedlige rapporteringer, forecasts og produktkalkuler. Du får tillige ansvaret for den løbende økonomiske opfølgning afledt af de forretningsmæssige processer omkring planlægning, produktion, lager og distribution.

Derudover forventes det, at du varetager tilrettelæggelsen af de økonomiske processer og derigennem sikrer, at beslutningsmaterialet til enhver tid har den rette kvalitet og validitet.

Du har dokumenteret erfaring med at arbejde med driftsøkonomi, dataregistrering og processtyring i tekniske handels- eller produktionsmiljøer – gerne fra en international koncern. Du er i dag regnskabschef, økonomichef eller erfaren business controller, som er klar til det næste skridt. 

Du har en økonomisk uddannelse som eks. revisor, Cand.oecon., HD-R eller tilsvarende.  Du behersker dansk og engelsk i skrift og tale. Du er bruger af MS Office og har stærke kompetencer inden for MS Excel og muligvis erfaring med BI-værktøjer. Du er naturligvis fortrolig med anvendelse af ERP-systemer og har nemt ved at sætte dig ind i eksempelvis Navision. 

Som person har du fokus på kvalitet og deadlines. Du er ansvarsbevidst, analytisk, systematisk og struktureret i din arbejdsform. Du er fagligt ærekær og har lyst og ambitioner på både egne samt virksomhedens vegne. Du er en dynamisk teamplayer og har en interesse i at dykke ned i detaljen for at danne overblik. Du kan vidensdele, uddelegere og kommunikere klart på alle niveauer. Derudover har du en naturlig gennemslagskraft. 

Du tilbydes et udviklende og udfordrende job i en global kontekst og vækstdrevet virksomhed med en særdeles udfordrende kompleksitet. Det er en stilling med særdeles gode faglige og personlige udviklingsmuligheder. Gagepakken forhandles individuelt på et attraktivt niveau. 
__________________________________________________________________________________________________________



Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Research Consultant Kristian Aagaard på telefon 20 52 66 95. 

Bemærk, at vi blot har behov for dit CV, når du søger stillingen. Din henvendelse behandles fortroligt og videregives ikke uden din accept.

Annoncen genindrykkes løbende på diverse jobportaler. Dette er udelukkende udtryk for, at rekrutteringsprocessen ikke er afsluttet, og ikke at den er startet forfra.
 

 

Log ind eller opret bruger for at søge stillingen

Er det første gang, du registrerer dit CV, opretter du en ny bruger: ”Opret bruger”.

Har du glemt dit login, brug: ”Glemt kodeord?”, hvorefter du vil modtage et link til at nulstille dine loginoplysninger.

OBS! Når du er logget ind eller har oprettet en bruger, søger du stillingen via "Søg stilling" nederst på annoncen. Herefter får du en bekræftelse på modtagelse vist på skærmen.