Area Sales Manager - Nordjylland

Vibocold A/S , Nordjylland

Vibocold A/S

Vibocold A/S er en af Danmarks førende leverandører af kommerciel køl & frys. Virksomheden blev grundlagt i 1983 og beskæftiger i dag ca. 100 ansatte fordelt i hele Danmark med base fra hovedkvarteret i Viborg.

I Vibocolds mission indgår målet om at levere totale kundeløsninger med stærkt fokus på kundernes behov og et højt serviceniveau. Vibocolds medarbejdere er fagligt kompe¬tente og tager ansvar. De lægger vægt på fleksibilitet og engagement og arbejder for et kreativt arbejdsmiljø med plads til fællesskab, humor og initiativ. 

Læs mere på www.vibocold.dk
 

Area Sales Manager - Nordjylland


Du sikrer salgsstrategien for en velkendt og respekteret virksomhed

Har du evnen til at opbygge salget og styrke markedet i dit eget distrikt, så har vi stillingen til dig. Hos Vibocold får du et selvstændigt job, hvor du med udgangspunkt hjemmefra skaber kontakt til de rigtige kunder, forbereder og afgiver tilbud samt gennemfører selve salget.

Salg og rådgivning til kunder i dit eget distrikt
Du får ansvaret for salg af Vibocolds produkter i hele region Nordjylland. Der er tale om et nyoprettet job, som helt naturligt giver dig en del frihedsgrader til selv at forme opgaverne og arbejdsdagen. Fundamentet er dog godt, da der allerede er et godt kundegrundlag at tage udgangspunkt i.

Dit job går ud på at:
  • Gennemføre opsøgende salg og rådgivning til nuværende og potentielle nøglekunder
  • Sikre en effektiv eksekvering af salgsstrategien 
  • Gennemføre salgsfremmende aktiviteter 
  • Opsøge, prioritere og bearbejde potentielle kunder fra planlægning til ordre
  • Sikre løbende dialog med kunder i forbindelse med præsentation og introduktion af produkter og løsninger
  • Udarbejde tilbud, forhandle kontrakter samt rapportere og styre aktiviteter og mål 
Du får succes i jobbet, når du har vist, at du kan leve op til de fastlagte salgs-, tilbuds- og aktivitetsmål.

God købmand med viden om projektsalg
Du har sikkert en mellemlang kommerciel uddannelse som fx akademiøkonom eller markedsøkonom og har kombineret det tekniske med det kommercielle. Det er dog allervigtigst, at du har erfaring med opsøgende projekt- og konceptsalg, hvor priserne ikke er standard, og at du samtidig forstår at sætte dig i kundens sted og sammensætte og tilbyde løsninger baseret på kundens behov. Derudover er det vigtigt, at du har erfaring med at drive små og mellemstore kunder eller kæder, fx supermarkeder, HORECA-området og lign. Din kommercielle forståelse og forretningssans er stærk, og du har tilpas meget drive, handlekraft og vedholdenhed til selvstændigt at få ordren i hus.

Du viser vejen gennem din egen evne til at eksekvere, og du har viljen til at gå foran. Du er naturligt nysgerrig og holder dig løbende orienteret om markeds- og kundetrends, og du bruger din åbne og ekstroverte tilgang til opgaverne, til at operere i øjenhøjde med kunderne. Det betyder samtidig, at du bliver respekteret for din styrke i forhandlinger, og at du er stærk i det personlige salg.

Da der er tale om salg af produkter i Region Nordjylland, forestiller vi os også, at du bor i Jylland.

 

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Research Consultant Daniel Rico Vind på 4268 2406. 

Bemærk, at vi blot har behov for dit CV, når du søger stillingen. Din henvendelse behandles fortroligt og videregives ikke uden din accept.

Annoncen genindrykkes løbende på diverse jobportaler. Dette er udelukkende udtryk for, at rekrutteringsprocessen ikke er afsluttet, og ikke at den er startet forfra.



 

Log ind eller opret bruger for at søge stillingen

Er det første gang, du registrerer dit CV, opretter du en ny bruger: ”Opret bruger”.

Har du glemt dit login, brug: ”Glemt kodeord?”, hvorefter du vil modtage et link til at nulstille dine loginoplysninger.

OBS! Når du er logget ind eller har oprettet en bruger, søger du stillingen via "Søg stilling" nederst på annoncen. Herefter får du en bekræftelse på modtagelse vist på skærmen.

Andre stillinger

Digital Process Manager

AVK Group
Galten ved Aarhus
Læs om stilling

Salgschef - vækstvirksomhed

Unik Funkis Vinduer & Døre A/S
Syddanmark
Læs om stilling