CEO – Caljan Rite-Hite

Caljan Rite-Hite , Aarhus

Caljan Rite-Hite

Caljan Rite-Hite fremstiller, sælger, installerer, kommissionerer og servicerer ”telescopic conveyor systems, automatic document handling systems + individual labelling systems” målrettet pakkehåndteringsområdet i den globale logistik industri.

 

Caljan Rite-Hite beskæftiger +400 medarbejdere, omsætter for 600 mio. kr. og har produktions-sites og/eller salgs- og servicekontorer i Danmark, Letland, Benelux, UK, Frankrig, Tyskland, Italien, Brasilien og USA. Hovedkvarter i Aarhus, Danmark.

 

Caljan Rite-Hite er del af Rite-Hite koncernen, der har en meget stærk, global markedsposition inden for dock udstyr, som dock levelers, industrial doors, shelters and vehicle restraint products til industrien og er en global organisation med 2200+ medarbejdere fordelt på mere end 100 lokationer rundt omkring i verden.

 

Læs mere på www.caljan.com og www.rite-hite.com

CEO – Caljan Rite-Hite Group

Strategisk udvikling og gearing til markant, global vækst

 

Vi søger ny CEO, der har tyngde og kompetence til at lede og udvikle en + 600 mio. kr. industriel virksomhed i betydelig vækst. Frem mod 2020 realiserer du den nuværende vækststrategi, der bl.a. handler om at fortsætte og konsolidere Caljan Rite-Hites meget positive udvikling og resultatskabelse. Sideløbende – med dig i spidsen – udvikles den fremtidige strategi, der skal løfte virksomheden op på nyt niveau. Den nuværende CEO har efter mange år valgt at søge nye udfordringer.
 

Du får ansvaret for en veldrevet, international vækstvirksomhed med fuld værdikæde og produktionssites og salgsdatterselskaber flere steder i Europa samt USA. Gearing af nøgle- og kerneprocesser, udvidelse af fremstillingskapacitet, videreudvikling af Supply Chain, digitalisering og løbende organisationsudvikling er helt centrale temaer – på linje med videreudvikling af virksomhedens produkter/systemer og optimal udnyttelse af meget attraktive markedsmuligheder i Nordamerika, Europa og Asien.
 

Stærk Operation baggrund og tung direktørerfaring
 

Du vil få væsentlig berøring med udvikling og løbende optimering af hele virksomhedens internationale forsyningskæde og det er derfor væsentligt, at du har tung og bred erfaring fra operation, herunder international produktion og logistik samt procesudvikling. Erfaring fra projektvirksomhed vil også være en væsentlig fordel i stillingen.
 

Dine nøgleopgaver i øvrigt bliver daglig ledelse og motivation af de mange engagerede medarbejdere i organisationen, herunder et tæt samarbejde med ledergruppe og koncern. Du sikrer også den stærke sammenhæng med budgetter, økonomistyring og prioriterer generelt, at virksomhedens styringssystemer fungerer på et højt niveau.
 

Du er måske allerede CEO i dag i en industriel, international virksomhed med min. en større trecifret millionomsætning. Alternativt er du COO, divisionsdirektør eller lign. med ledelse af stor international organisation og P/L ansvar – og føler dig klar til at løfte en ny og større udfordring som CEO. Du har haft ledelse af ledere og har i en årrække arbejdet op imod en bestyrelse eller et moderselskab. Du taler og skriver engelsk på højt niveau.

 

Du tilbydes et meget spændende job i en veldrevet og ambitiøs vækstvirksomhed. Hovedkvarteret ligger i Aarhus, der vil være dit arbejdsmæssige udgangspunkt, men du skal naturligvis være parat til et større antal internationale rejsedage. Ansættelsesvilkårene forhandles på et konkurrencedygtigt niveau.

__________________________________________________________________________________________________________________

 

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte os på telefon 7025 0407. 
 

Bemærk, at vi blot har behov for dit CV, når du søger stillingen. Din henvendelse behandles fortroligt og videregives ikke uden din accept.
 

Annoncen genindrykkes løbende på diverse jobportaler. Dette er udelukkende udtryk for, at rekrutteringsprocessen ikke er afsluttet, og ikke at den er startet forfra.

 


Søg stilling

Kære kandidat. Vi er overgået til et nyt database system – og derfor vil du ikke kunne bruge dit tidligere password.

Hvis du har søgt en stilling eller oprettet dit CV tidligere, skal du trykke på "Glemt kodeord?", hvorefter du vil modtage et link til at nulstille dine loginoplysninger. Er det første gang, du registrerer dit CV, kan du oprette en ny bruger i menuen til venstre.

Andre stillinger

Salgschef

Planet Huse
Sjælland
Læs om stilling

Lønansvarlig

Telia Company
København
Læs om stilling